Fredag aften skal deltagerne fra 'X Factor' synge Anne Linnet-sange. Tidligere på ugen fik de undervisning af mesteren selv.

DEBAT: ER X FACTOR ET OPGØR MED JANTELOVEN?

Hvis du synes at Martin fra 'X Factor' er urimeligt tæt på originalen, når han i aften synger 'Smuk og dejlig', er det ikke uden grund. I mandags fik favoritten til den samlede sejr nemlig privatundervisning af kvinden bag Shit & Chalou-hittet, Anne Linnet.

I alt en time blev det til i selskab med den efterhånden legendariske danske sangerinde, der var en af 80’ernes helt store danske popstemmer.

- Jeg kendte godt sangen i forvejen. Hun var rigtig flink og hjalp mig som en sanglærer, siger Martin, der dog lover at han også selv har fået lov til at sættet sit eget præg på sin optræden.

Ligesom Martin fik de resterende tre deltagere i programmet privatundervisning af Anne Linnet. Ud over et Linnet-nummer skal deltagerne i aften forsøge sig med Elvis-numre.

Se hvilke sange, deltagerne skal imponere det ganske 'X Factor'-land med fredag aften i faktaboksen til højre.