Alting kan itu. En drøm om en havnefront kan gå i tusind stykker. 

For nu gik den altså ikke længere for den danske sangerinde Anne Linnet, der ulovligt tog en del af havnefronten og gjorde den til sin egen.

Men nu har planklagenævnet netop givet Københavns Kommune medhold i den omdiskuteret sag. 

Det skriver TV 2 Kosmopol. 

For Anne Linnet indhegnede ulovligt et stykke af havnefronten med en høj hæk og en aflåst låge ved sin bolig på Holmen i København - og dermed gjorde en del af offentlig grund til sin egen private lille havnefront. 

Tilbage i november 2025 gav Københavns Kommune sangeren afslag på dispensation til at bibeholde det lille særlige stykke af havnefronten til privat brug. 

Hvorfor hun valgte at klage over afgørelsen til planklagenævnet, som nu har truffet den endelige afgørelse. 

Sangeren har ikke fået medhold i sin klage. Det betyder, at Anne Linnet nu skal lovliggøre forholdet.

I afgørelsen lagde nævnet vægt på, at sangerindens indhegning på markant måde bryder med offentlighedens adgang langs vandarealerne. 

Dermed kan alle danskere nu se frem til, at både hegn og hæk skal fjernes, så offentligheden har uhindret adgang. 

Men til trods for, at du er sangerinden bag 'Forårsdag' – er der altså ikke særbehandling hos Københavns Kommune. 

Annet Linnet har dog tidligere givet udtryk for, at Københavns Kommune oprindeligt gav hende tilladelse til at etablere indhegningen – en påstand hun dog aldrig har kunnet dokumentere. 

Københavns Kommune fastholder ifølge TV 2 Kosmopol, at sådan en tilladelse aldrig har været givet.