Vild med dans-dommer Anne Laxholm lytter til klassisk musik i radioen og streamer populær hitserie.

København. Dansedommer Anne Laxholm har sjældent tid til at læse blade, til gengæld besøger hun meget gerne Det Kongelige Teater og Operaen.

65-årige Laxholm nyder desuden en god, engelsk spændingsserie i fjernsynet og er også hoppet med på House of Cards-bølgen.

Hvilken film så du sidst?

- Jeg så "Aldrig mere i morgen".

Hvilke serier streamer du?

Jeg streamer "House of Cards".

Hvilke podcasts lytter du til?

Jeg er først lige ved at komme til podcasts!

Hvad lytter du til i radioen?

Jeg lytter til klassisk musik og Radio Soft, sommetider lytter jeg også til "Mads og Monopolet".

Hvilket program får dig til at tænde for fjernsynet?

- Matador! Men især også engelske spændingsserier.

Hvilken bog ligger på dit natbord?

- En veninde har lige lånt mig "The Trouble with Goats and Sheep" af Joanna Cannon, men jeg er kun nået til side tre.

Hvilke magasiner køber du?

- Jeg har aldrig rigtig tid til at læse dem. Jeg ser kun i Femina, Søndag og lignende blade, når jeg er hos frisøren.

Hvilke aviser læser du?

- En gang imellem en søndag morgen læser jeg Berlingske Tidende og Jyllands-Posten, når tiden er til det. Men jeg har naturligvis mit tv kørende for nyhederne.

Hvor går du ud for at være kulturel?

- Jeg har ikke meget tid, da jeg underviser de fleste aftener i vinterhalvåret, men Det Kongelige Teater og Operaen står højt på listen.

/ritzau/FOKUS