Forfatter Anna Grue ligner sin egen hovedperson og er ude af stand til at sætte et filter på sine holdninger. »Hvis jeg er vred, begejstret eller rørt, så skal det ud,« siger hun.

Forfatteren Anna Grue har netop sendt en ny bog på gaden – begyndelsen på en helt ny krimiserie med en madglad efterlønner som detektiv. 'Mysteriet i Genbrugsen' går tæt på hovedpersonen Anne-Maj Mortensen og udstiller i en humoristisk tone hendes særheder: Hendes utålmodighed, hendes trang til at blande sig og hendes alt for veludviklede ordenssans. Men hvor meget ligner fru Mortensen egentlig Anna Grue selv? Ret meget, indrømmer hun. I hvert fald på nogle områder ...

Hvad er dit mest irriterende karaktertræk?
»At jeg er ude af stand til at skjule min utålmodighed og er virkelig dårlig til at lyve om, hvad jeg i virkeligheden mener. Jeg ville ønske, jeg var bedre til at forstille mig.«

I hvilke situationer kan det være uhensigtsmæssigt?
»Det er uhensigtsmæssigt i mange situationer, men i virkeligheden er det nok kun mig, som opdager det. Jeg tror ikke, at der mange, der mærker det på mig. I trafikken sender jeg et stift smil til folk, som kvajer sig, eller i køen i supermarkedet, hvor folk fumler rundt med alle deres ting. Min tålmodighed kommer også på prøve, når små børn skal hjælpe til i køkkenet med at lave mad. Der skal jeg virkelig sidde på mine hænder for ikke at gribe ind. De tager jo sådan lidt ulogisk på tingene, og jeg kan næsten ikke bære det. Det skal gerne være lidt effektivt.«

Du siger også altid det, som du tænker? 
»Ja. Hvis jeg er begejstret, vred, irriteret eller rørt, så må det ud. Jeg ejer simpelthen ikke det der filter, som jeg føler, at andre mennesker har, som de kan lægge ned over deres holdninger. Det bringer mig nogle gange ud i nogen lidt fjollede situationer, hvor det måske havde været smartere at tie, men det kan jeg ikke. Jeg er ikke bygget til at lyve. For eksempel når en ejendomsmægler viser et hus frem. Der skal man lade, som om man er lidt ligeglad med det, så man kan forhandle prisen. Det er jeg helt ude af stand til. For hvis jeg synes, et hus er fedt, så siger jeg det højt – jeg kan simpelthen ikke lade være.«

Har disse karaktertræk alligevel kunnet gavne dig på nogle områder?
»Jeg tror rent faktisk, at mange af dem, som jeg betragter som nære venner, sætter stor pris på det. Man ved altid, hvad jeg mener. Jeg kan slet ikke sådan noget 'finke-noget', hvor man går og siger en ting, men gør noget andet. «

Et andet karaktertræk, som du siger, at du har, er, at du godt kan lige at trække dig tilbage og være alene. Hvorfor er det vigtigt for dig?
»Selv om jeg er sådan en, der taler meget og godt kan lide at være i selskab, så har jeg måttet erkende, at jeg har en introvert side. Jeg lader simpelthen op, når jeg er alene. Lige meget hvem jeg er sammen med, så kommer der et tidspunkt, hvor jeg er nødt til at trække mig lidt. Det kan bare være en halv times tid. Jeg har nok altid haft det på den måde, men har ikke rigtig erkendt, hvor vigtigt det var for mig. Jeg tror først rigtig, at det gik op for mig, efter at jeg for mange år siden blev syg af stress. Det er var også der, at jeg begyndte at skrive. Når jeg skriver fiktion, får jeg nemlig den ro, som jeg længes efter. Når jeg sidder alene med min computer, og min hjerne kører på højtryk, uden at der er nogen afbrydelser, så har jeg det som en fisk i vand. Det er fuldstændig fantastisk.«

Artiklen er bragt i samarbejde med Alt.dk