12-årige Anna David havde lige fået fri fra skole og var på vej hjem, da en dreng fra klassen pludselig befandt sig på samme sti som hende.

Han kom nærmere, og Anna David mærkede, hvordan han begyndte at skubbe hende.

'Fjern dig, din fede ko,' husker Anna David, at han sagde. Så det gjorde hun. Hun flyttede sig og skyndte sig hjem.

»Jeg sagde aldrig noget til ham, selvom vi gik i klasse sammen, og det sidder stadig i mig den dag i dag. Jeg ville ønske, at jeg som barn havde sagt fra. Men det var svært, når det også foregik i skolen,« siger den i dag 41-årige Anna David.

Anna David fortæller, hvordan hun de fleste dage ville komme hjem til sine forældre, ked af det og mærket af den skoledag, hun lige havde haft.

»Jeg har de kærligste forældre og følte mig altid meget tryg som barn. Men når man har haft det svært en hel dag i skolen, kan ens forældre ikke alene nå at rette op på det,« siger Anna David.

I dag ser hun dog en anden form for samarbejde forme sig. Og det gør hende fortrøstningsfuld for sine egne børn i folkeskolen.

Forældresamarbejde
Anna David er mor til Elmer på fire, Nord på syv og Alba på 15. To af dem går i folkeskole og her har det været vigtigt for Anna David ikke at putte sine egne oplevelser over på sine børn.

»Jeg vil ikke antage, at alle børn er tarvelige ved hinanden, bare fordi jeg selv oplevede det,« siger Anna David.

I sine egne børns skoleliv oplever Anna David en forskel fra den skolegang, hun selv husker.

»Som forælder oplever jeg, at vi i mine børns klasser er blevet meget bedre til at tale sammen. Vi har fået et forældrefællesskab, som jeg håber bidrager til, at vores børn har det godt sammen, og det synes jeg er en vigtig investering, man kan gøre som forældre,« siger Anna David og fortsætter:

»Dengang var der fx en pige, der mobbede mig dagligt igennem et helt skoleår. Men jeg oplevede ikke, at der blev taget hånd om det. Hverken af forældre eller lærere. Når jeg kom hjem, blev jeg jo trøstet og fik al den kærlighed, jeg havde brug for. Men det er jo belastende at skulle i skole dagen efter igen, når det bare ville gentage sig.«

Derfor er Anna David positiv over for den forældrekontakt, hun selv oplever i dag.

»Hvis man oplever, at ens eget barn bliver mobbet, så har det fungeret godt for mig at kontakte det andet barns forældre direkte. Jeg har selv prøvet det, og her tog forældrene det meget positivt og skrev tilbage, at det var virkelig dejligt, at jeg skrev. Og drillerierne stoppede også bagefter,« siger Anna David og fortsætter:

»Som forældre er vi åbne over for hinanden, og alle ved, at børn kan lave fejl og det kan være svært at navigere i sådan nogle ting, når man er barn. Det eneste, vi gør, er jo at bakke op om vores børn og fortælle dem, hvad der er rigtigt og forkert.«

Hvis man havde haft det her forældresamarbejde og samspil da du var barn, hvilken forskel tror du så, det kunne have gjort?

»Hvis forældrene havde talt sammen, dengang jeg var barn, så tror jeg da, jeg havde haft meget mere ro i at gå i skole. Jeg tror, forældrene ville kunne have talt deres barn til fornuft, hvis de rent faktisk vidste, hvad der foregik,« siger Anna David .

Hvad ville du gøre, hvis det var dit eget barn, der mobbede et andet barn?

»Jeg synes, det er vigtigt, at vi som forældre tager ansvar for, hvordan vores børn behandler andre. Mobning er ikke kun et problem for det barn, der bliver udsat for det, men noget, vi som voksne skal tage fælles ansvar for. Jeg tror på, at dialog, tydelige grænser og et godt samarbejde mellem skole og forældre er vejen frem. Alle børn skal have mulighed for at være en del af et trygt fællesskab,« siger Anna David.

Artiklen er oprindeligt udgivet på Woman.dk, hvor du også finder indhold fra Bolig Magasinet, Costume og Magasinet Liv