Det er let at grine ad 'Beverly Hills 90210', men man skal ikke undervurdere 90'er-serien som popkulturelt fænomen og indflydelse på andre tv-serier.
Set med 2019-briller er 'Beverly Hills 90210' komisk. Nærmest latterlig.
Ikke bare på grund af det nu utroligt 90'er-agtige tøj, vore helte rendte rundt i, eller Steve Sanders krøllede nakkehår, der vist ikke har
været moderne i nogen tidsperiode, eller det faktum, at de fleste af skuespillerne var ret meget for gamle i forhold til at spille skoleelever (Gabrielle Carteris, der spillede Andrea Zuckerman, var 35, da Andrea endelig blev færdig med college).
Men også på grund af historierne, der blev mere og mere vanvittige, efterhånden som serien gik fra at være en, bevares, letbenet teenageserie til rendyrket sæbeopera.
Hvem kan f.eks. glemme Brandons stalker, Emily, der var ved at brænde skolen ned og blev indlagt på den lukkede? Eller dengang Kelly kom med i en sekt? Eller Dylans far, der døde i en bombeeksplosion – og så slet ikke var død alligevel? I modsætning til Dylans kone, der blev skudt og døde! På bryllupsnatten! Hun var jo i øvrigt datter af den mafiaboss, der forsøgte at slå Dylans far ihjel...
Samlingspunkt for alle
Alligevel er der god grund til trods alt at tage 'Beverly Hills 90210' alvorligt, for det er få popkulturelle fænomener, der har betydet SÅ meget for en hel generation. Det var ikke, fordi der ikke var lavet tv-serier til teenagere før, da den ikoniske titelmelodi og introsekvens første gang ramte de danske tv-skærme i 1992.
Vi kendte allerede eksempelvis komedieserien 'Saved by the Bell' og den canadiske dramaserie 'Degrassi Junior High', der havde kørt på Danmarks Radio. Men intet kunne i den grad samle ungdommen som 'Beverly Hills 90210'. Det var før internet og før streaming og før YouTube, så det var ikke et spørgsmål om, hvilket afsnit man senest havde set, men om man havde set afsnitTET.
Og det havde man, medmindre der var virkeligt tvingende grunde til at være forhindret. Alle mellem 13 og 19 år blev chokerede den torsdag i sæson 2, hvor Davids ven, Scott, blæste hovedet af sig selv. Alle jublede, da det – trods alt – lykkedes Donna at blive student, og alle sukkede lettet, da David langt om længe kom på date med samme Donna.
Kæmpe seertal
I seriens storhedstid fulgte 20 millioner amerikanere med, og i Danmark trak serien på sit højeste 916.000 seere i gennemsnit – det svarer til, hvad et almindeligt afsnit af 'Den store bagedyst' eller 'X Factor' kan mønstre i dag.
Blandt andet fordi alle kunne genkende og identificere sig med seriens arketyper – den renskurede Brandon, den kække Steve, bad boyen Dylan, den akavede David, den sympatiske, men lettere tomhjernede Donna, den intrigante Valerie osv.
Og ikke mindst fordi serien trods sin nogle gange letbenede form faktisk behandlede tunge emner som alkoholisme, racisme, vold, spiseforstyrrelser, selvmord, teenagegraviditet og aids.
Nogle gange på en meget amerikansk måde, som da Brandon én gang blev fuld og prompte mødte op til et AA-møde dagen efter. Men også af og til på en bemærkelsesværdigt frisindet måde, ikke mindst i afsnittet, hvor Brenda mistede sin mødom til Dylan og hans skrå øjenbryn – som den naturligste ting i verden og uden løftede pegefingre. Uanset hvor bedaget serien virker i dag, kan man ikke tage fra den, at den dannede skole for ungdomsserier, og at alt fra 'Dawson's Creek' og 'Orange County' til 'Riverdale' og 'Pretty Little Liars' skylder Brandon og co. tak.
Efter 296 afsnit var det i 2000 slut med drama og intriger i verdens mest berømte postnummer. Men fredag aften kl. 20.55 går det løs igen, når TV2 Zulu viser første afsnit af 'BH90210', hvor hele den originale bande – minus Luke Perry, der døde i marts – spiller fiktive versioner af sig selv. De skal indspille en reboot af den originale serie.
