Den amerikanske skuespiller Jonathan Majors er faldet igennem et vindue under optagelserne til en ny unavngiven spillefilm.
Det skriver flere amerikanske medier heriblandt The Hollywood Reporter og Deadline.
Sidstnævnte er siden ulykken kommet i besiddelse af hændelsen, der er blevet optaget på video, hvor man ser Jonathan Major og medskuespiller JC Kilcoyne ved et uheld falde ud af et vindue under optagelserne af en scene.
Ifølge Deadline har flere kilder bekræftet over for mediet, at ulykken skete, efter vinduet var blevet udskiftet med en usikker panserglasplade, som senere skulle bruges til en stuntscene.
Men fordi panserglasset sad løst fast i vinduet faldt begge skuespillere gennem den og omkring to meter ned på jorden.
Videre skriver Deadline at medskuespiller JC Kilcoyne skulle en tur forbi skadestuen og måtte sys for skader på hænderne.
Der er siden hændelsen opstået strejke blandt folkene på produktionen til den nye unavngiven actionfilm, hvor folk på settet nægter at arbejde for at tydeliggøre deres store utilfredshed med en række arbejdsproblemer.
Der er dog ingen meldinger om, at Jonathan Majors og skuespiller kollegaen JC Kilcoyne er kommet yderligere til skade.
