Deltageren fra det populære TV2-program er blevet forlovet med sin kæreste gennem to og et halvt år.

Bryllupsklokkerne ringer i fremtiden for 37-årige Christina Siguenza, som seerne i løbet af 18 år har lært af kende i ‘Årgang 0’, hvor hun har medvirket som mor til Stephanie. Hun skal nemlig giftes med sin kæreste, Per, som hun har været sammen med i to og et halvt år. Det bekræfter hun over for Realityportalen.

»Vi er meget glade, og vi glæder os til den dag, vi bliver gift,« jubler den forelskede ‘Årgang 0’-deltager.

Hun ønsker ikke at fortælle, hvem der friede, eller hvordan frieriet foregik.

»Det er en privatsag for os. Datoen er også hemmelig, men der går lidt endnu, før det sker,« afslører Christina, der dog gerne vil fortælle, at brylluppet kommer til at foregå i en kirke.

Godkendt af børnene

Parret har været sammen i to og et halvt år, men indtil nu har Christina ikke fortalt meget om den mand, der har vundet hendes hjerte. Nu løfter hun dog lidt mere af sløret for, hvem den 41-årige mand er.

»Han hedder Per, arbejder som mellemleder til daglig, er to meter høj, og så læser han mig som en åben bog,« griner Christina og fortæller, at han i den grad også er godkendt af hendes fem børn.

»Mine børn synes, han er fantastisk«, lyder det fra ‘Årgang 0’-moren, der også er blevet godkendt af kærestens to børn.

Christina og børnene kan igen opleves på skærmen i starten af det nye år – muligvis for sidste gang. Det kan du læse mere om her.

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.
Tv-instruktør afslører: Slut med ‘Årgang 0’-serien, som vi kender den
Årgang 0’-stjerne er blevet gift
‘Årgang 0’-stjerne forulempet til distortion