En ny biblioteksaftale betyder, at borgere i blandt andet København, Aalborg og Aarhus efter to års konflikt igen kan låne e-bøger fra de store forlag.
Efter to års stejl uenighed mellem bibliotekernes e-bogsystem, eReolen, og store forlag som Gyldendal, Lindhardt og Ringhof, JP/Politiken og Rosinante, kan lånere i en tredjedel af landets kommuner, herunder storbyerne København, Aarhus, Aalborg og Frederiksberg, nu snart igen låne e-bøger fra de store forlag. Det skriver Berlingske.
»Vi har lavet et gyldent kompromis, som både bibliotekerne og forlagene er tilfredse med,« siger Jeppe Mossin, chefindkøber i Danskernes Digitale Bibliotek, der er en offentlig finansieret organisation, som har til opgave at styrke bibliotekernes satsning på nye elektroniske medier.
Han har ledet forhandlingerne mellem bibliotekerne og de store forlag, som siden efteråret 2012 har været uenige om betingelserne for udlån af e-bøger.
Uenigheden resulterede i, at de store forlag afbrød samarbejdet med eReolen, som derefter kun kunne tilbyde e-bøger fra mindre forlag samt et bagkatalog af ældre bøger. De store forlag etablerede i begyndelsen af 2013 deres eget udlånssystem, eBib.dk, men en tredjedel af landets biblioteker, herunder bibliotekerne i flere af de største kommuner, har aldrig tilsluttet sig dette system.
Den nye aftale betyder, at eBib.dk lukkes, og at udlånet samles i eReolen, som fra begyndelsen af januar får forøget antallet af titler fra 5.000 til 9.000. Det betyder, at lånerne får adgang til en række af de mest populære bogtitler som e-bøger – for eksempel mange af titlerne på bestsellerlisterne.
»E-bogtilbuddet bliver bredere og får på visse områder en bedre kvalitet, fordi vi får nogle nye titler fra de store forlag. Dermed bliver det meget mere relevant for os som biblioteker at markedsføre e-bøger og eReolen. Man kan sige, at eReolen i øjeblikket er lidt nichepræget i sammenligning med det fysiske bibliotek, men med den nye aftale bliver udbuddet interessant for flere, fordi vi får nogle af de titler, som læserne virkelig efterspørger,« siger Jakob Heide Petersen, leder af Hovedbiblioteket i København og formand for eReolens bestyrelse.
Det var økonomien i e-bogsmarkedet, der fik de store forlag til at bryde med eReolen. eReolen ønskede en såkaldt klikmodel for udlån af e-bøger, hvor et ubegrænset antal lånere kan låne bogen samtidig, og hvor forlagene får betaling per klik. Forlagene frygtede, at denne model ville ødelægge deres muligheder for at etablere et kommercielt e-bogmarked, fordi ingen ville købe e-bøger, hvis man ubegrænset og gratis kunne låne e-bøgerne. Forlagene ønskede i stedet en såkaldt licensmodel, hvor bibliotekerne køber licens til at udlåne et vist antal e-bøger til udlån.
Den nye aftale er en kombination af de to betalingsmodeller.
»De første seks måneder vil nye titler blive udbudt efter licensmodellen, hvilket betyder, at lånerne kan komme til at stå i kø til bøger på samme måde som med trykte bøger. Derefter vil bøgerne blive udbudt efter klikmodellen, og der er til gengæld ingen kø,« siger Jeppe Mossin.
Den nye aftale løber foreløbig seks måneder, og parterne vil undervejs evaluere erfaringerne, blandt andet for at vurdere, hvordan eReolen vil påvirke det kommercielle marked, så man kan tilpasse vilkårene for hele tiden at sikre en god balance mellem biblioteksudlån og salg, siger Elisabeth Fogtdal Nøjgaard, koncerndirektør hos Gyldendal.
»Aftalen betyder, at man fra begyndelsen af januar vil have et bibliotekstilbud, som internationalt set er enestående. Det er vi med i, fordi vi betragter bibliotekerne som en væsentlig samarbejdspartner gennem mange år i hele arbejdet med formidling af litteratur og forfatterskaber, og fordi der hos bibliotekerne har været en lydhørhed over for at finde en fleksibel forretningsmodel, som kombinerer det, som har vist sig at virke på henholdsvis eReolen og eBib.«
Ifølge Elisabeth Fogtdal Nøjgaard er det enestående, at danske lånere fra én central platform, eReolen, får adgang til et så omfattende katalog af bøger.
»Der findes ikke andre eksempler på, at lånere får adgang til et så bredt udbud af e-bøger,« siger Elisabeth Fogtdal Nøjgaard.
Hun siger, at bibliotekerne har lyttet til forlagenes ønske om at finde en forretningsmodel, som både tilgodeser lånernes ønske om adgang til e-bøger og forlagenes ønske om at finde en kommercielt bæredygtig model. Ud over at give nye e-bøger en karensperiode på seks måneder, før de gives helt frit til udlån via klikmodellen, har forlagene mulighed for helt at sige nej til at lægge titler ud på denne måde.
»Vi kan lade titler, som har et stærkt kommercielt salg, blive på licensmodellen. Det kunne for eksempel være Astrid Lindgrens bøger, som sælger godt år efter år – der er al mulig grund til, at boghandlerne skal have de bedste vilkår for at sælge dem. Det kunne også, hvis vi kigger på nyudgivelser, for eksempel være en ny bog i »Harry Potter«-serien, hvis man kunne forestille sig det,« siger Elisabeth Fogtdal Nøjgaard, som ikke kan give et bud på, hvor mange bøger der ikke bliver tilgængelig via klikmodellen.
