Billy Bob Thornton og ekskonen Angelina Jolie er stadig tætte 22 år efter deres skilsmisse. 

Det fortæller den amerikanske skuespiller, instruktør og musiker til RollingStone

Her sætter han ord på, at selvom han har været gift hele seks gange aldrig er nået til et punkt, hvor han tvivler på kærligheden. 

»Angelina Jolie og jeg havde en fantastisk tid sammen. Det var en af de bedste tider i mit liv,« siger han i interviewet. 

Billy Bob Thornton dannede par med Angelina Jolie fra 2000 til 2002, og ægteskabet med 'Maleficent'-skuespilleren var Thortons femte ægteskab.

Angiveligt var Angelina Jolie så glad for sin daværende mand, at hun fik hans navn tatoveret på sin arm. 
Angiveligt var Angelina Jolie så glad for sin daværende mand, at hun fik hans navn tatoveret på sin arm.  Foto: Rose Prouser/Reuters/Ritzau Scanpix

»Hun (Angelina Jolie, red.) og jeg er stadig meget, meget nære venner. Og det endte med at blive et virkelig civiliseret brud. Vi gik simpelthen fra hinanden, fordi vores livsstil var så forskellige.«

Men ifølge Thornton var hele mediehysteriet omkring ægteskabet med Angelina Jolie mærkeligt. 

»Da vi mødtes, var jeg den mere berømte. Og da vi så fandt sammen, var folk og medierne af en eller anden grund meget interesseret i kendispar,« fortæller han. 

Angelina Jolie og Thornton mødtes under optagelserne til 'Pushing Tin' tilbage i 1999, hvor de året efter tog til Las Vegas. 

Men ægteskabet blev endeligt afsluttet i maj i 2003.