»De slog mig ned af ren kedsomhed.«

Sådan siger 17-årige Marcus Alexander Aroli til B.T. Han blev overfaldet af ni unge på Albertslund Station 14. februar. Han havde intet gjort. Intet sagt. Han blev bare hamret ned uden varsel.

Desværre er Marcus blot en af mange af den slags ofre. Selvom kriminaliteten generelt er på retur i Danmark, så er volden desværre i stigning.

Se 'Ugens blink' om umotiveret vold over denne artikel.

Aarhus 24. februar 2019. En 28-årig mand står udenfor natklubben Bodegaen i Aarhus. En mand går forbi ham og skubber en anelse til ham med skulderen. Den 28-årige vender sig og kigger efter ham, der skubbede. Da han vender sig om får han en knytnæve lige i ansigtet og han går direkte i gulvet. Politiet efterlyste i alt tre mænd, som de mente netop havde koordineret angrebet. Offeret har forklaret, at der tidligere på aftenen havde været en person inde på selve Bodegaen, der havde optrådt provokerende.

Vis mere

I sidste kvartal af 2019 modtog politiet hele 7.274 anmeldelser om vold. Det er det højeste antal anmeldelser siden Danmarks Statistik begyndte at føre voldsstatistikken for kvartaler i 1995.

Af de mange anmeldelser er lige knap 3.400 af dem anmeldelser, der falder under kategorien 'vold mod privatperson'. Den kategori, som Marcus hører under.

Marcus er en anden efter overfaldet. Han er konstant utryg og tør ikke forlade sit hus.

Marcus frygtede for sit liv, mens overfaldet stod på. Han frygtede for sin 12-årige lillesøster, som grædende, skrigende og hjælpeløst kunne se på, mens hendes storebror blev banket og sparket i hovedet, mens han lå ned.

17-årige Marcus Alexander Aroli blev helt umotiveret slået ned på Albertslund Station 9. februar. Han er dybt påvirket af overfaldet og tør knap forlade sit hjem. I alt ni personer af en gruppe på cirka 30 unge overdængede ham med slag og spark, mens hans kun 12-årige søster hjælpeløst så til.

»Jeg tør slet ikke gå ud af huset overhovedet,« siger Marcus og fortsætter:

»Jeg kan lige gå op i Meny og købe en sodavand, men jeg kigger mig over skulderen hele tiden,« siger han om den meningsløse vold, som ramte ham, alene fordi gerningsmændene kedede sig.

Der er allerede to anholdte i sagen. Marcus håber, at politiet får fat i flere af gerningsmændene.

»Jeg håber at gerningsmændene bliver fanget. Jeg vil i hvert fald være utryg indtil da,« siger han.

I starten af 2019 efterlyste Østjyllands Politi både gerningsmænd og offer for dette voldelige overfald. Billedet, hvor manden i hvidt er ved at falde om på gaden, er fra en video, der florerede på internettet og som viser adskillige gerningsmænd angribe en tilsyneladende ældre mand foran Aarhus Hovedbanegård. Politiet har i dag henlagt sagen.

Det værste ved overfaldet var ikke de slag og spark, der haglede ned over Marcus. Det var hans lillesøster på kun 12 år, der skreg og skreg.

»Hun råbte og skreg, at 'vi dør nu, Marcus', og den slags. Det var faktisk det værste at opleve, at hun skulle se sin storebror få tæsk på den måde,« siger han.

En anden skræmmende ting ved det meningsløse overfald var, at Marcus slet ikke var alene med sine voldsmænd. Der var adskillige andre på stationen, som slet ikke reagerede. De blandede sig ikke eller ringede ikke engang til politiet.

»Det forstår jeg slet ikke,« siger Marcus.

Denne 34-årige mand blev efterlyst af politiet for at gå direkte ind på en skole i København, opsøge en 13-årig dreng og hamre en knytnæve i ansigtet på ham. Efterlysningen bar frugt. Manden blev fundet og anholdt. Angiveligt mente den 34-årige at drengen havde talt grimt til en pige, som han var pårørende til.