Lyt til artiklen

Olena Zelenska har sendt en klar opfordring til de fremmødte deltagerne i World Economic Forum.

Ukraines førstedame håber nemlig på, at folk »tager sig sammen« og ser krigen med nye øjne – og bruger deres indflydelse bedre.

Det skriver Dagbladet.

»I er alle forenet af, at I er meget indflydelsesrige. Men det er ikke alle, der bruger dette, eller også bruger man det nogle gange til at sikre mere splittelse,« sagde Zelenska i sin tale i Davos tirsdag.

»Putin vil krydse grænser i andre lande.«

Fra scenen talte hun om, hvordan den russiske invasion af Ukraine har traumatiseret familier over hele landet. Hun bad de tilstedeværende verdensledere og finansielle ledere forsøge at se krigen fra deres perspektiv, hvis liv er blevet kastet ud i kaos.

»Vi står over for sammenbruddet af verden, som vi kender den,« sagde Zelenska og argumenterede for, at den russiske præsident Vladimir Putin truer med at krydse grænser også i andre lande.

»Vi er alle overbevist om, at der ikke er noget globalt problem, som menneskeheden ikke kan løse. Dette er vigtigere end nogensinde,« fortsatte hun.