Lyt til artiklen

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er torsdag kommet med en noget opsigtsvækkende melding.

For han beskylder nu de russiske styrker for at have placeret sprængstof på dæmningen ved Kakhovka-kraftværket, som ligger tæt på byen Kherson i det sydlige Ukraine.

Det skriver det ukrainske nyhedsbureau Interfax.

»Dæmningen i dette vandkraftværk holder cirka 18 millioner kubikmeter vand. Hvis russiske terrorister sprænger dæmningen, vil mere end 80 byområder og byer oversvømmes, inklusiv Kherson,« siger Volodymyr Zelenskyj ifølge Interfax.

Melding kommer, efter de russiske myndigheder satte gang i en evakuering af op mod 60.000 mennesker fra Kherson.

De ukrainske styrker er den seneste tid rykket frem mod Kherson, hvor der før invasionen boede i omegnen af 250.000 mennesker.

»Vandforsyningen til en stor del af det sydlige Ukraine kan blive ødelagt. Sådan et russisk terrorangreb kan føre til at atomkraftværket i Zaporizjzja kan stå uden vand til køling. Vand som hentes ved dæmningen,« siger han og advarer om en »historisk katastrofe.«

Derudover beder Volodymyr Zelenskyj om, at der indsat internationale observatører ved dæmningen.

Følg den seneste udvikling i Ukraine her.