I husene, i gaderne, i markerne. Overalt skal de være.

»De har bevidst gjort alt for at dræbe eller lemlæste så mange af vores folk som muligt,« lød det sent mandag aften fra den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, da han holdt sin seneste tale til nationen.

I den fortalte han, at man lige nu har gang i et større oprydningsarbejde i den nordlige del af landet, efter de russiske tropper har trukket sig fra området.

For – ifølge præsidenten – har de efterladt massevis af miner i området. Og andre farlige genstande.

Her ses et billede af Volodymyr Zelenskyk fra en af hans mange taler.
Her ses et billede af Volodymyr Zelenskyk fra en af hans mange taler. Foto: UKRAINIAN PRESIDENTIAL PRESS SER
Vis mere

»Det er ammunition, der ikke er eksploderet, miner, snubletrådsminer. Flere tusinde sådanne genstande fjernes dagligt,« hævder han.

Præsidenten forklarer, at 'besætterne' har efterladt dem 'over alt':

»I de huse, de belejrede. I gaden. I markerne. De satte miner i folks ejendomme, biler, døre. De gjorde bevidst alt for at gøre deres (befolkningens, red.) tilbagevenden til disse områder så farligt som muligt,« fortæller Zelenskyj og tilføjer:

»Og jeg mener, det bør blive betragtet som en krigsforbrydelse. De har bevidst gjort alt for at dræbe eller lemlæste så mange af vores folk som muligt, selv når de blev tvunget til at trække sig tilbage fra vores land.«

Oplysningerne er ikke bekræftet fra andre kilder.

Du kan følge udviklingen i Ukraine i vores liveblog, som vi opdaterer døgnet rundt, lige HER.