En amerikansk influencer på YouTube med over 700.000 følgere har skabt vrede blandt en stor del af dem. Hun har nemlig opgivet sin adoption af en fireårig kinesisk dreng, Huxley, som hun hentede til USA i 2017.

Årsag: Han er autist og har en hjerneskade.

Den 32-årige Myka Stauffer havde ellers 'involveret' samtlige sine følgere i de omfattende regler, der skulle opfyldes for at få en international adoption til at lykkes.

Hun skrev opdateringer om sønnens fremskridt, mens han vænnede sig til sin nye virkelighed sammen med sine fire søskende. Fru Stauffer har selv født fire børn, Radley, Onyx, Kova and Jaka.

I tirsdags postede familien Stauffer så en opdatering på YouTube. Den vakte virkelig furore, for de havde nemlig besluttet at opgive adoptionen af Huxley. Han var placeret i et nyt hjem.

Hendes mand, James Stauffer, forklarer i videoen, at de kom til den brutale konklusion, efter at de fandt ud af, 'at der var mange flere specielle behov, end de var klar over'. Moderen, med tårer i øjnene, tilføjede:

»Er det måske en falliterklæring som mor? 500%.«

På Twitter er de tilsyneladende enige med Myka. Hun bliver i hvert fald beskyldt for at bruge den fireårige Huxley som led i sin YouTube-kanal. Det skriver New York Post.

'@MykaStauffer har adopteret et autistisk barn fra Kina, og efter at have haft ham i årevis satte hun ham igen til adoption, fordi han havde en 'dårlig opførsel', efter hun havde brugt ham for $$$ på sin YouTube-kanal,' skrev en bruger.

En anden skrev: 'Hun adopterede et barn for at få følgere, og så skaffede hun sig af med ham og behandlede ham som et produkt.'

Familien Stauffer har mere end 162.000 følgere på Instagram og over 700.000 følgere på YouTube, hvor de har adskillige store firmaer som sponsorer for deres side, der handler om en lykkelig familie.

Nu vil mange af de vrede internetbrugere have sponsorerne til at trække sig.

Myka Stauffer introducerede først den kinesisk fødte søn for sine følgere for 2 og et halvt år siden. Han havde autisme og en hjerneskade.

»Adskillige medicinske professionelle har givet udtryk for, at han behøver en ny tilværelse. Han har brug for mere,« siger Myka Stauffer i en video, der er filmet i parrets seng.

Den fireårige Huxley er nu placeret i et andet hjem.

»Han har det godt, klarer sig godt, og hans nye mor har professionel, medicinsk træning,« tilføjer hun, der samtidigt beder om fred, mens familien søger hjælp for at komme sig over den barske beslutning.