Mange unge mennesker går på natklubber og på stranden. Og de er ofte meget ubekymrede.

De tænker ikke over risikoen – faren for at blive smittet med corona, som kan give sygdommen covid-19.

Men nu har Verdenssundhedsorganisationen, WHO, for første gang påvist det. Ungdommen står nu for 15 procent af de smittede, skriver New York Post.

Andelen af unge mellem 15 og 24 år er blevet tre gange så stor i perioden fra 24. februar til 12. juli.

De palæstinensiske mænd lejer i vandet ud for Gazastriben.
De palæstinensiske mænd lejer i vandet ud for Gazastriben. Foto: IBRAHEEM ABU MUSTAFA
Vis mere

Tallet for netop den aldersgruppe er således steget fra 4,5 procent til 15 procent.

»Vi har sagt det før, og vi vil sige det igen: Unge mennesker er ikke usårlige,« sagde WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, til journalister så sent som i forrige uge.

»Unge mennesker kan blive inficeret, unge mennesker kan dø, og unge mennesker kan give smitten videre til andre.«

Det er en analyse foretaget af WHO, som viser stigningen til det tredobbelte. For dem, der er mellem 4 og 15 år, er andelen steget fra 0,8 procent til 4,6 procent.

Unge drenge hopper i vandet ved Meneskestranden i Tyrkiet.
Unge drenge hopper i vandet ved Meneskestranden i Tyrkiet. Foto: YASIN AKGUL
Vis mere

I Europa er det lande som Spanien, Tyskland og Frankrig, der specielt har mange nye unge smittede. I Asien er det Japan og Vietnam, der særligt skiller sig ud.

»Unge mennesker er ikke så gode til at bære ansigtsmasker og holde social afstand,« siger Neysa Ernst til Reuters. Hun er ansat på Johns Hopkins University.

»Og rejser forøger din risiko for at få og sprede coronavirusset,« siger hun. Unge mennesker går mere på bar og på stranden, tilføjer hun.

Meneksestranden i Tyrkiet var fuld af mennesker på den sidste dag af Eid-al-Adha ferien for muslimer.
Meneksestranden i Tyrkiet var fuld af mennesker på den sidste dag af Eid-al-Adha ferien for muslimer. Foto: YASIN AKGUL
Vis mere