Mindst 12 personer er kommet til skade under en lavine, som tilsyneladende er forårsaget af et vulkanudbrud i nærheden af et skisportssted i den centrale japanske provins Gunma.

Nogle af dem er alvorligt såret, lyder det. Det oplyser de japanske myndigheder til AP.

De fleste af de sårede befandt sig på skiløjper, mens andre var i en skilift, hvor glasset tilsyneladende blev smadret af en flyvende sten, siger en embedsmand fra den nærliggende by Kusatsu, Makoto Shinohara. Fem af de sårede har pådraget sig brud på knogler, men ingen af skaderne er livstruende.

Ifølge den lokale embedsmand Ken Kiryu kan de tilskadekomne kan være blevet ramt af flyvende sten, smadret glas eller lavnen, oplyser han til AP.

Det japanske meteorologiske institut fortæller, at den snedækkede vulkan Mount Kusatsu-Shirane tilsyneladende gik i udbrud tirsdag morgen klokken 10, hvilket svarer til klokken 2 i nat dansk tid.

På de sociale medier er der både billeder og video fra området.

Det japanske militær oplyser, at seks soldater, som stod på ski i området, blev begravet under en lavine. Heldigvis blev de alle reddet ud i tide.