Navnet er Kolumbo. Og på 500 meters dybde bare syv kilometer fra den græske ferieø Santorini gør vulkanen nu igen opmærksom på sig selv.

Det skriver American Geophysical Union i en pressemeddelelse.

Heraf fremgår det, at »den mest aktive undersøiske vulkan i Middelhavet« senest var i udbrud i 1650. Her mistede 70 personer på den græske ø livet.

Det skyldtes dengang opsvulmede magma-reservoirer lige under Kolumbos overflade – forskere mener nu, at »de smeltede stenmasser i kamrene har nået et tilsvarende niveau«.

»Magma-kammeret øger risikoen for et fremtidigt udbrud, hvilket får forskerne til at anbefale realtidsovervågning af andre undersøiske vulkaner for at få mere information om, hvornår et udbrud kan forventes at komme,« lyder det i undersøgelsen.

Her vurderes det, at magmaen under vulkanen udgør 1,4 kubikkilometer. Fortsætter den udvikling i samme fart, vil niveauet inden for de næste 150 år nå de to kubikkilometer, der blev spyet ud i 1650-udbruddet.

»Selvom de vulkanske voluminer kan estimeres, kan det dog ikke med sikkerhed siges, hvornår Kolumbu vil gå i udbrud næste gang,« lyder det i meddelelsen fra American Geophysical Union.

Det vurderes videre, at et eventuelt Kolumbo-udbrud vil minde om det udbrud, som skete for cirka et år siden, da den underjordiske vulkan Hunga Tonga-Hunga Ha'apai ved østaten Tonga eksploderede.

Selv om et Kolumbo-udbrud sandsynligvis vil være mindre kraftfuld i en direkte sammenligning, vil den alligevel være »mere katastrofal på grund af den korte afstand til en tæt befolkning på Santorini«, skriver American Geophysical Union.

Santorinis befolkning er på cirka 15.500, mens mere end to millioner turister besøger øen hvert år.