Krigen i Ukraine har endnu ingen vinder, og det er ikke givet, der kommer en – men konsekvenserne af krigen for verden står allerede lysende klart.

Det er svært at overskue, hvordan krigen vil slutte. Der er allerede opstillet mange scenarier. De strækker sig fra total russisk invasion af Ukraine og yderligere aggressioner mod andre europæiske lande, der kan føre til en storkrig, til en total russisk ydmygelse, ja ligefrem et muligt regimeskifte i Kreml.

Ligegyldigt hvad så vil der være et før og efter den 24. februar 2022. Vi ved endnu ikke, hvad den nye tid vil blive kaldt af eftertiden, for vi er selv med i historieskrivningen, men det er allerede nu muligt at gisne om den nye, globale virkelighed.

Først og fremmest vil forsvaret spille en langt større rolle, end det har gjort i årtier. Så virkelig er truslen mod Europa fra Rusland, at Vesten uvægerligt vil føle sig nødsaget til at opstille langt mere markant militær tilstedeværelse langs grænserne mod Rusland.

B.T.s internationale korrespondent, jakob Illeborg skriver, at den 24.02.2022 vil markere et nyt kapitel i historien. han var tilstede i Kyiv den dag. 
B.T.s internationale korrespondent, jakob Illeborg skriver, at den 24.02.2022 vil markere et nyt kapitel i historien. han var tilstede i Kyiv den dag. 
Vis mere

Det gælder naturligvis i NATO-landene, men også i neutrale Sverige og Finland – der ovenikøbet kan være på vej mod at søge om optagelse i forsvarsunionen.

»Om vi bryder os om det eller ej, så er sikkerheden i London nu tæt forbundet med sikkerheden i Narva i Estland. Berlins med Bialystok i det østlige Polen og Roms med Cluj-Napoca i Rumænien,« skriver historikeren Timothy Garton Ash i The Guardian.

Forsvar koster penge, og vi kommer til at bruge mange flere penge på det danske og det fælles internationale forsvar, end vi har gjort i mange år. Syv milliarder kroner de næste to år og 18 milliarder kroner årligt fra 2033 – hvor Danmark skal have nået et mål om at bidrage med to procent af BNP til NATO, hvilket i øvrigt har været efterspurgt af amerikanerne i mange år.

»Det er den største investering i dansk forsvar i nyere tid,« sagde statsminister Mette Frederiksen ved præsentationen af den nye forsvarsaftale.

Redningsfolk forsøger at slukke branden i et hus i Kyiv, der er blevet ramt af et russisk missil. Fremtiden kan komme til at byde på mere brandslukning
Redningsfolk forsøger at slukke branden i et hus i Kyiv, der er blevet ramt af et russisk missil. Fremtiden kan komme til at byde på mere brandslukning Foto: UKRAINE'S STATE EMERGENCY SERVIC
Vis mere

Disse penge skal findes et sted, og den langsigtede, markante opprioritering af forsvarsbudgettet er ikke den eneste konkrete udfordring. Målsætningen om uafhængighed af russisk gas bliver også en voldsom europæisk kolbøtte.

Ikke mindst for Tyskland, der i dag får cirka 65 procent af sin energiimport fra Rusland. Den tyske udmelding om, at man lukker for den næsten færdige Nord Stream 2, der skulle transportere gas direkte fra Rusland til Tyskland, er måske det mest markante siden krigens start.

Det bliver en voldsom og bestemt ikke uproblematisk opgave at erstatte den russiske gas, som i nogle centraleuropæiske lande udgør 100 procent af energiimporten. På den korte bane betyder det genåbning af tidligere ikke længere rentable energialternativer som olie og måse ligefrem kul.

På den lange bane må det være godt nyt for sol- og vindenergi, men betyder også, at vi nu for alvor går ind i en moderne udgave af atomalderen.

Tyuskland lukker for samarbejdet med Rusland om Nordstream 2. Krigen i Ukraine vil få sator betydning for fremtidens energikilder
Tyuskland lukker for samarbejdet med Rusland om Nordstream 2. Krigen i Ukraine vil få sator betydning for fremtidens energikilder Foto: ARND WIEGMANN
Vis mere

Atomkraft har været no go mange steder i Europa i årtier. Det vil ændre sig nu, og ganske hurtigt. Heldigvis er der en ny generation af langt sikrere, mindre kraftværker på vej. Plasteret er for alvor revet af, når det gælder atomkraft i fremtiden.

Mindst lige så markant er genfødslen af tidligere militære stormagter på den militære scene. Tyskland og Japan har siden Anden Verdenskrig forholdt sig forståeligt afdæmpede, når det gælder national militæroprustning. Men begge lande har nu sendt våben til Ukraine og har bestilt endnu flere.

Tysklands nye koalitionsregering fremlagde forleden et lovforslag, som vil skabe en særlig forsvarsfond med et budget på 100 milliarder euro. Tyskland har nu også som målsætning at nå to procent af BNP i årligt forsvarsbudget. Tysklands dage som 'pacifist' synes talte. Det vil påvirke fremtiden i EU og resten af Europa.

Endelig vil krigen formodentligt skubbe Rusland og Kina tættere sammen. I takt med at Vestens sanktioner bider, vil Vladimir Putin blive tvunget i armene på Kinas Xi Jinping. Det er allermest et fornuftsægteskab, men det truer med at skabe et farligt koldkrigsscenarie, der vil præge verden mange år frem.

Krigen i Ukraine har skubbet Rusland og Kina tættere sammen. Det kan blive afgørende for verdensfreden i frremtiden
Krigen i Ukraine har skubbet Rusland og Kina tættere sammen. Det kan blive afgørende for verdensfreden i frremtiden Foto: Sputnik Photo Agency
Vis mere

Opgøret mellem USA og Kina om, hvem der er verdens egentlige supermagt, er i fuld gang, men tætheden mellem en utilregnelig Putin og et stadigt stærkere Kina er ikke nødvendigvis godt nyt for verdensfreden.

»Japans markante udmeldinger over for Rusland er i lige så høj grad møntede på Kina om, at vi er klar til at modstå en fremtidig invasion på japansk område,« siger Yoko Iwama, sikkerhedsekspert fra National Graduate Institute of Policy, til CNN.

Det er som nævnt for tidligt at tegne verdenskortet over den nære fremtid, der venter os efter krigen. For det første kan denne krig snildt trække ud i måneder, hvis ikke i år. For det andet er der så mange uvisser i forhold til det endelige udfald, at det eneste, vi med sikkerhed kan sige, er, at intet bliver, som det var før 24. februar 2022.