Den caribiske ø Saint Vincent oplever fredag eftermiddag, dansk tid, et voldsomt vulkanudbrud.

Det skriver flere lokale journalister og nyhedsbureauet AFP.

På billeder fra Saint Vincent kan man se en enorm røgsøjle over øen.

Der er tale om vulkanen La Soufriere, som er eksploderet.

Det sker efter beboerne på øen det seneste døgns tid er blevet evakueret, da man har bemærket øget aktivitet i vulkanen.

Det har fået de lokale myndigheder til at erklære alarmtilstand på øen.

Endnu står det ikke klart, om der er tilskadekomne i forbindelse med eksplosionen.

På billeder helt tæt på vulkanen kan man for alvor se omfanget af udbrudet.