En statsleder, der kan regere på ubestemt tid, udstikke nye love uden om parlamentet og fængsle journalister, hvis de skriver ting, som man ikke er enig i.
Det lyder som et diktatur i et tredjeverdensland. Men faktisk er der her tale om et land midt i EU.
Med helt nye beføjelser, stemt igennem parlamentet mandag 30. marts, er det ovenstående virkelighed i Viktor Orbáns Ungarn.
Og det er vitterligt Orbáns Ungarn.
Den 56-årige formand for Fidesz-partiet og premierminister i det østeuropæiske land fik mandag beføjelser, der har fået mange kritikere til at råbe diktator efter manden, der har stået i spidsen for Ungarn siden 2010.
Helt så vidt vil professor ved Københavns Universitet Marlene Wind ikke gå.
Men hun er rystet over den seneste udvikling - omend ikke overrasket.
»Jeg har fulgt udviklingen i Ungarn de seneste fem-seks år, og jeg er ikke overrasket over, at Orbán nu har fået tilranet sig mere magt. Der er efterhånden tale om et slags skindemokrati, som det man ser i Rusland,« siger Marlene Wind, der foretrækker at kalde Viktor Orbáns Ungarn for et autokrati.
»Som jeg ser det, er det ikke et diktatur. Orbán smider ikke folk i fængsel, men intimiderer i stedet medier og modstandere. Orbán er langt smartere end en typisk diktator,« siger hun og uddyber:
»Han opkøber og indsætter sine venner i medierne, han ændrer valgstrukturen i landet, så det er umuligt for oppositionen at vinde, han ændrer forfatningen, han fyrer dommerne og indsætter sine egne.«
I lang tid har man i EU været opmærksom på, at Viktor Orbán og hans parti, Fidesz, har styret Ungarn i en mindre og mindre demokratisk retning.
Men trods adskillige advarsler om at rette ind, suspendering fra den liberalkonservative gruppe i Europaparlamentet EPP og trusler om at udløse den såkaldte atombombe i EU-traktaten, hvor et land kan fratages stemmeret eller i sidste ende helt smides ud, så fortsætter Orbán sin antidemokratiske færd.
Mandagens afstemning i det ungarske parlament er blot det seneste skridt.
Afstemningen var reelt om en hjælpepakke i forbindelse med den coronakrise, som også har ramt Ungarn.
Og Ungarns oppositionspartier støttede op om hovedparten af de nødlove, som blev stemt igennem, bortset fra to dele.
Nødlovene i Ungarn har ikke som i andre EU-lande en slutdato. Orbán kan sammen med sit flertal i parlamentet selv forlænge dem på ubestemt tid.
Og så er det med nødlovene gjort forbudt at skrive falskt om coronavirus-udbruddet. Regeringen fungerer som dommer.
Alligevel blev nødloven stemt igennem med 137 for og 53 imod.
Oppositionen i landet er ikke overraskende skuffet:
»Spørgsmålet er: Er det her for at give Viktor Orbán muligheden for at regere ved dekreter resten af hans liv? I så fald er det det, man kalder et kongedømme,« lød det fra Péter Jakab, formand for det nationalistiske oppositionsparti Jobbik.
Hos De Konservative her i Danmark, der er i samme EU-gruppe som Fidesz, har man modtaget den seneste udvikling fra Ungarn med mistro.
Nu vil man arbejde på at kunne smide Fidesz og Orbán ud af EPP, hvor Manfred Weber og Donald Tusk er de ledende figurer, samt se på, om landet kan blive straffet økonomisk.
»Vi har et medlem af EPP, som er kommet meget langt væk fra 'the rule of law' og nærmest rager diktatur-agtige tiltag til sig. Og derfor er vi hos Konservative nået til et punkt, hvor det er nok. Det her spørgsmål skal tages op i EPP. Der skal reageres nu,« siger medlem af Europaparlamentet for Konservative Pernille Weiss.
Hun har skrevet til netop Weber og Tusk for at få dem til at reagere på Ungarns udemokratiske ageren.
»Bægeret har længe været ved at være fyldt i forhold til Orbán og Ungarn. De her tiltag, som blev vedtaget i mandags, var dråben, der fik det til at flyde over. Orbán kan fra nu af regere ved dekret på ubestemt tid. Og det er ikke det, vi står for i EPP eller EU,« siger hun.
For Marlene Wind handler sagen om mere end bare Ungarn. Den handler om EUs fremtid.
»Det indre marked i EU er truet. Det samme er EUs troværdighed udadtil. Hvilken virksomhed vil slå sig ned i et land, hvor embedsmænd og dommere er i lommen på regeringen? Og hvordan skal EU kunne gå efter Putin og Erdogan, når man selv har et land, der gør, som de gør?« spørger Marlene Wind.
»Det er dybt problematisk, og EU er til grin, hvis man ikke beskytter demokratiet,« siger hun.
