Vold brød ud og uropolitiet måtte straks reagere.

Nogle af verdens mest indflydelsesrige ledere er i øjeblikket samlet til ​​G7-topmødet i Hiroshima.

Og mens mødet foregår i trygge rammer, så er der opstået optøjer i de japanske gader.

Videoen, der florere på de sociale medier, viser, at vold brød ud, da uropoliti kæmpede mod mennesker, der protesterede mod mødet mellem verdens ledere. Du kan se videoen øverst i artiklen.

Politiet kunne nedlægge og holde demonstranter til jorden søndag, efter at et slagsmål brød ud.

Demonstrationen var organiseret af den yderste venstreekstremistiske 'Revolutionary Communist League National Committee', som fordømmer G7-topmødet som en konference for 'imperialisme for atomkrig'.

I alt er 24.000 politibetjente med til at sikre et topmødet

G7 består af USA, Storbritannien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien og Japan – og otte andre nationer er blevet inviteret i år. De mødes for at diskutere krigen i Ukraine, russiske sanktioner og atomvåben.

En af de inviterede er ingen ringere end Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Ukraines præsident skulle have deltaget via video, men han har droppet Zoom og taget turen til Japan, lyder meldingen.

Var symbolikken ved at holde mødet i Hiroshima ikke klar i forvejen, bliver den tydelig for enhver med Zelenskyjs deltagelse.

Den japanske by var i 1945 målet for en amerikansk atombombe under Anden Verdenskrig.

Krigen i Ukraine og Ruslands raslen med atomsablen har fået netop undgåelse af atomkrig til at være en af de centrale temaer på mødet.

»Jeg kan ikke sige, at G7 vil løse krisen med spredning af atomvåben. Men uden en sammenhængende holdning i G7 har vi ikke en chance,« sagde en højtstående diplomat tidligere på ugen til nyhedsbureauet Reuters.