Ni brandmænd kom til skade i en brand, der har ødelagt tusindvis af museumsgenstande i New York.

Branden opstod torsdag aften i en større lagerbygning, som tilfører Museum of Chinese in America. Det skriver medierne CNN og Artnet.

Flammerne brød ud på lagerbygningens fjerde sal og spredte sig i løbet af aftenen til femte sal og taget.

Grundet højden var det vanskeligt at bekæmpe flammerne, og omkring 200 brandmænd deltog derfor i slukningsarbejdet.

Branden varede lige indtil natten til fredag.
Branden varede lige indtil natten til fredag. Foto: TWITTER @FDNY
Vis mere

I alt kom ti personer til skade: Ni brandmænd, som fik overfladiske skader. Samtidig blev en civil reddet ud af bygningen og indlagt på hospitalet.

Lageret er beliggende i bydelen Chinatown. Blandt andet opbevarede lageret sjældne kulturgenstande fra Kina gennem tiderne, herunder tekstiler, gamle brudekjoler, håndskrevne breve, gamle menukort fra restauranter i Chinatown fra omkring 1900 samt gamle billeder og dokumenter.

Museet har endnu ikke dannet et overblik over, hvor mange genstande, der er gået tabt.

Omkring 85.000 genstande frygtes dog ødelagt. 35.000 øvrige genstande er enten digitaliseret eller opbevaret andre steder som sikkerhedskopier, skriver CNN.

Dagen efter, da brandmænd fik slukket for branden, påbegyndte arbejdet efter skaderne med at danne overblik over ødelagte genstande samt brandårsag.
Dagen efter, da brandmænd fik slukket for branden, påbegyndte arbejdet efter skaderne med at danne overblik over ødelagte genstande samt brandårsag. Foto: SPENCER PLATT
Vis mere

Historien melder ikke noget om, hvad der forårsaget branden på nuværende tidspunkt.

Ikke desto mindre har branden medført et gevaldigt slag, understreger Museumsdirektør Nancy Yao Maasbach:

»Det føles som om, nogen har mistet livet,« udtaler hun til CNN.

Efter branden har museet lanceret en indsamlingsside, hvor folk kan donere penge til museet. Forhåbningen er så at kunne genopbygge det, som branden tog med sig.