Flere børn vokser op i slumkvarterer i verdens voksende storbyer. De er efterladt uden adgang til rent vand, skolegang og beskyttelse, lyder det i Unicefs årlige rapport om verdens børn.
Størstedelen af fremtidens børn kommer til at vokse op i verdens storbyer. Og selv om det kan give gode muligheder for adgang til blandt andet uddannelse og lægehjælp, betyder det også det modsatte for de millioner af børn, der lever i byernes slumkvarterer og derfor ikke får del i goderne.
Sådan lyder det fra børneorganisationen Unicef, der tirsdag udgiver sin årlige rapport, State of the World’s Children.
- De børn, der kommer fra fattige vilkår på landet, de søger til endnu mere fattige vilkår i byerne. De søger uden tvivl ofte ind til byerne sammen med deres familier, fordi der ikke er ret mange fremtidsmuligheder i landdistrikterne. Så »klumper de sig sammen« i byerne, hvor de bor i de her enorme slumkvarterer. Det er kvarterer kendetegnet ved blandt andet total mangel på byplanlægning, siger Steen M. Andersen, generalsekretær for Unicef Danmark.
- Der er ikke antydninger af sanitære foranstaltninger, andet end hvis nogle organisationer som for eksempel Unicef har stillet nogle vandhaner eller klosetter op. Der er ikke skolegang, der er ikke sundhedscentre, og hvis de er der, er de stærkt mangelfulde, siger han.
Unicefs rapport påpeger således, at »børn fra slummen bor tæt på skoler og lignende, men har ikke adgang dertil, som følge af fattigdom og diskrimination. Af alle børn, har børn fra slummen mindst sandsynlighed for at komme i skole.«
Når børnene kommer ind til byerne, er der desuden stor sandsynlighed for, at de forsvinder fra statistikkerne, lyder det.
- Man kan se på, hvor mange der gennemsnitligt går i skole eller har adgang til rent vand, men sådan noget det skjuler, at der er nogle ekstremer. Det skjuler de ti eller tyve procent, der stadig lever under ekstremt dårlige vilkår, siger Steen M. Andersen.
Men det er muligt at gøre noget, lyder det fra Unicef.
- Hvor der bliver gjort noget, der kan man se, at det kan lade sig gøre at løfte dem ud af områderne, give dem en uddannelse, give dem et håndværk, så de kan oprette deres egen forretning, siger Steen M. Andersen.
Han peger blandt andet på et projekt i slumkvarterene i Kenyas hovedstad Nairobi, hvor børn med særlige evner blandt andet bliver hjulpet til en uddannelse.
- Et eller andet sted er det bare en dråbe i havet, men tanken med sådan nogle projekter er også at vise myndighederne i de pågældende lande, at hvis man gør det her, så kan der faktisk ske noget. Fordi der går mange mennesker rundt, som ikke laver noget, og som kunne bidrage til landets udvikling, siger Steen M. Andersen.
Han peger på, at netop projektet »Talent Academy« fra Nairobi er kommet på finansloven i det kenyanske undervisningsministerium med henblik på at få det udbredt.
Og selv om nødhjælpsorganisationerne altid gerne vil have flere midler, mener Steen M. Andersen godt, at et øget fokus på børn i byerne inden for udviklingsarbejdet kan lade sig gøre for de eksisterende midler.
- Vi er inde i en proces, hvor vi har meget fokus på de 20 procent dårligst stillede. Er vi sikre på, vi når det femte barn? Og hvis ikke, vi gør det, så skal vi lave programmerne om, siger han.
Unicefs generaldirektør er desuden fortrøstningsfuld i forhold til en dag at få alle børn ud af slummen.
- Om det hedder 10, 20 eller 30 år ved jeg ikke, men alene det, at der er opmærksomhed på en problematik plejer at være begyndelsen til, at der også bliver gjort noget ved det, siger han.
