Lyt til artiklen

De fleste i den vestlige verden har et anstrengt forhold til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Af de den grund fik norske Simone Isaksen også en overraskelse, da hun lørdag skulle ud at have drinks med sine venner på stedet Catch-22 i Alta, som ligger i Finmark i det nordlige Norge.

På barens toilet hang der nemlig en plakat med Vladimir Putin. Og det var mere, end Simone Isaksen ville finde sig i, så hun tog kontakt til barejeren.

»Jeg spurgte, hvorfor den hang der, og om han var positivt indstillet overfor Putin. Der lød svaret, at han ikke ville diskutere politik med mig,« forklarer hun til Dagbladet.

Der var også Putin på barens tv-skærme. Foto: Privatfoto
Der var også Putin på barens tv-skærme. Foto: Privatfoto
Vis mere

Det stoppede dog ikke her, for på barens tv-skærme kørte der også konstant en video med Ruslands præsident.

Videoen er en ti timer lang video, hvor en bredere udgave af Vladimir Putin går rundt i forskellige omgivelser.

Det fik nok engang 34-årige Simone Isaksen til at henvende sig til barejeren med spørgsmålet om, hvorvidt han sympatiserede med præsidenten, og svaret lød endnu engang, at han ikke ville diskutere politik med hende.

Dette provokerede Simone Isaksen i sådan en grad, at hun sammen med sine venner forlod stedet.

Dagbladet har været i kontakt med barejeren Stig Eilegaard Jørgensen, som i en sms forklarer, at han ikke vil kommentere sagen.