Spørgsmålet er både grotesk og raffineret. Hvis du kunne rejse tilbage i tiden til foråret 1889 i Braunau am Inn i Østrig-Ungarn, hvor den spæde Adolf netop er kommet til verden som søn af Klara og Alois Hitler. Ville du så i det øjeblik række ned i vuggen til et stadig uskyldigt spædbarn og slå ham ihjel for at spare verden for folkedrab, krig og umenneskelige lidelser?

Du kan godt lige få et øjeblik at tænke over det, før du svarer, men det behøvede den republikanske præsidentkandidat Jeb Bush ikke, da han blev stillet det spørgsmål af for åbent kamera i sin kampagnebus i New Hampshire.

»Det kan du fandeme tro, jeg ville. Man må stramme balderne,« sagde den tidligere Florida-guvernør til kameraet. (»Hell yeah, I would! You gotta step up, man.« )

Se TV-indslaget, hvor Jeb Bush uddyber, hvorfor han ville slå baby Hitler ihjel: Jeb Bush On Whether He'd Kill Baby Hitler: 'Hell Yeah, I Would!'

Og det svar har nu sendt Jeb Bush i omløb på sociale medier, som ingen nok så gennemtænkt og velformuleret løsning på et tungt samfundsproblem kunne gøre det for en præsidentkandidat (medmindre man hedder Bernie Sanders).

Andre TV-stationer har vist klippet, som er en reklame for en serie på Huffington Post, hvor reportere følger præsidentkandidaterne på kampagne-arbejdet.

Jeb Bush var faktisk heller ikke helt uforberedt på spørgsmålet. Han nævner det selv, da reporteren i kampagnebussen spørger, hvad det mærkeligste spørgsmål er, han har fået som præsidentkandidat.

Og det er klart Baby-Hitler-spørgsmålet, som reporteren så gør sit arbejde og får ham til at svare på - endda uden tøven.

Jeb Bush fik mange henvendelser om baby-Hitler til sin kampagne-mail, da det filosofiske spørgsmål om Baby Hitler blev sat i omløb for knap en måned siden.

Det skete, da New York Times Magazine lagde det ud i en læser-afstemning: »Hvis du kunne rejse tilbage i tiden og slå Hitler ihjel, mens han var spæd, ville du så gøre det?«.

42 procent sagde klart JA til at slå baby Hitler ihjel. 30 procent sagde klart NEJ. 28 procent var dog i tvivl.

Forudsætningen for at besvare spørgsmålet med et ja er selvfølgelig, at man skal være sikker på, at folkedrab og verdenskrig kan undgås, bare fordi Hitler er væk. Hvis man satte det op som: »Er det etisk forsvarligt at ofre ét spædbarns liv for at redde mere end 40 millioner mennesker?«  ville flere nok kunne svare ja.

Spørgsmålet er en variation af et meget velkendt etisk dilemma, sporvognsproblemet.

Det er et tankeeksperiment med en løbsk sporvogn og et sporskifte, som kun du kan betjene. En række spørgsmål søger at udfordre dine etiske holdninger. Vil du skifte spor, så sporvognen rammer ét uskyldigt menneske i stedet for de fem, den vil ramme hvis du ikke foretager dig noget?

Ville du skubbe en tyk mand ud på sporet for at stoppe sporvognen, så den ikke rammer de fem mennesker, der ville dø uden din indgriben?

Ville du skifte retning på sporvognen, så et voksent menneske blev dræbt i stedet for den baby, der sidder på sporet?

Det klassiske etiske problem med sporvognene og de mange mennesker på sporet har fået en fornyet praktisk betydning  med fremkosten af førerløse biler.

Skal din førerløse bil programmeres, så den skifter retning for at ramme et uskyldigt menneske inde på fortovet i stedet for de fem, der er vadet ud på vejbanen.

Skal den køre ind i bropille og risikere at slå dig ihjel, fremfor den skoleklasse, der leger på vejen?

Illustration: Jean-François Bonnefon, Centre National de la Recherche Scientifique ved Toulouse School  of Economics.

Problemet med de førerløse biler er skitseret af Videnskab.dk her: Hvem skal din førerløse bil slå ihjel?

Eller, som i spørgsmålet om Baby HItler:  Skal din førerløse bil programmeres til at skifte retning, så den rammer en enkelt baby i stedet for de mere end 40 millioner mennesker, der står på vejen.

»Fandeme ja«, som Jeb Bush ville sige, og han uddyber sit svar : »I'd do it. I mean ... Hitler!«