Disse billeder viser det gruopvækkende øjeblik, da en fuldvoksen leopard angriber de lokale i landsbyen Prakash Nagar i det nordøstlige Indien.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det op mod 90 kilo store kattedyr havde forvildet sig ind i landsbyen fra en nærliggende nationalpark - og det virkede bestemt ikke til, at den var synderlig glad for at se mennesker.

Leopard


Den angreb flere af de lokale, blandt andet tre vagter fra den nærliggende nationalpark. De mange forskrækkede indbyggere søgte fluks i sikkerhed på byens tage, mens vagterne forsøgte at omringe og nedbringe dyret.

- Dyret blev spottet i nærheden af ​​et hus i morges af ​​landsbyboerne, der slog alarm, og dét forskrækkede leoparden. Landsbyboerne forsøgte at jage den, hvorefter den prøvede at flygte og sårede fem personer. Derefter søgte den tilflugt i et forladt hus, sagde skovarbejderen Kanchan Banerjee efterfølgende til avisen The Hindu.

Det lykkedes til sidst  få dyret nedlagt med en beroligende sprøjte, og leoparden blev fragtet til et nærliggende dyrecenter.

Alle i landsbyen slap med livet i behold - dog blev en person alvorligt kvæstet. Så heldig var leoparden ikke. Den døde senere af kvæstelser fra de mange slag og riffelskud, landsbyboerne havde tildelt den.

Leopard