ANALYSE: For 10 år siden var han Al Qaeda-terrorist og havde tidligere siddet i amerikansk fængsel i Irak. I denne uge blev den røde løber rullet ud for ham i Det Hvide Hus af USAs præsident.
Ahmed Al-Sharaas rejse fra terrorist til præsident for Syrien og til at blive lovprist af præsident Trump er endnu en vanvidshistorie, som man kun finder i Mellemøsten.
Siden Al-Sharaa indledte angrebet på Bashar al-Assads styrker, der endte med diktatorens fald i december sidste år, er det gået meget stærkt for den nu 43-årige præsident.
Hizbollah og Iran er blevet smidt på porten. Tyrkiet har udfyldt vakuummet og er nu en integral del af Syriens genopbygning. Saudi-Arabien og Qatar har også fået adgang til landet, der i mange områder ligger i ruiner efter 13 år med borgerkrig.
Men vigtigst af alt er USA officielt kommet på banen i sådan en grad, at man fra Washingtons side har løftet mange af de massive sanktioner mod Syrien. I hvert fald midlertidigt.
For Al-Sharaa har det fra start været fuldstændig afgørende at overbevise USA om nødvendigheden af at få løftet de sanktioner, der har gjort det noget nær umuligt at igangsætte en seriøs genopbygning af landet.
Og hvordan vender man i den grad en synkende skude? Udover at smide USAs værste fjender på porten (Iran og Hizbollah) sørger man for at danne en regering, der på overfladen har et minimum af repræsentation fra de mange minoriteter i landet. Sågar en kvindelig minister også.
Man vedtager en forfatning, der taler om lige rettigheder, uddannelse, og beskyttelse af minoriteter, således at USA kan retfærdiggøre at etablere diplomatiske relationer til landet.
Derefter siger man ja til at assistere USA i kampen mod Islamisk Stat i blandt andet Syrien. En kamp som Al-Sharaas styrker allerede er godt i gang med.
I weekenden arresterede syriske styrker 70 medlemmer af IS, mens det blev afsløret, at man har afværget mindst to planer fra terrorgruppen om at likvidere Al-Sharaa.
Slutteligt viser man interesse for en sikkerhedsaftale med Israel, der vil skabe ro og fred mellem de to naboer. Hvis der er noget, Trump jagter, så er det aftaler. Specielt mellem lande, der har årtiers fjendtlighed bag sig.
Selvom Al-Sharaa er en smule tvetydig om blandt andet samarbejdet med USA om at bekæmpe IS og udsigten til en reel aftale med Israel, så har han tilsyneladende sagt de helt rigtige ting bag lukkede døre.
I hvert fald i sådan en grad, at den amerikanske administration giver udtryk for, at begge ting er mere eller mindre på plads.
Al-Sharaa står på tærsklen til, at milliarder af dollars kan fosse ind i landet i form af investeringer og kontrakter med udenlandske firmaer om genopbygning.
Uden dét er det et spørgsmål om tid, før det syriske folk vender ham ryggen. De fleste syrere ved, at det vil tage flere år at rehabilitere alt det, Assad smadrede. Men det sidste, de ønsker, er endnu en magtsyg diktator, der intet gør for at løfte befolkningen ud af jammer og fattigdom.
På nuværende tidspunkt er han teknisk set en diktator. Al-Sharaa er ikke demokratisk valgt til at lede Syrien.
Men han har med rekordfart fået løftet knusende sanktioner, etableret diplomatiske forhold med de mest magtfulde lande i Vesten, og nu også svoret at hjælpe USA med at nedkæmpe IS. Større kontrast til hans dage som Al Qaeda-terrorist findes næppe.