Hvert år søger store fugleflokke mod varmere temperaturer for at søge ly for vinterens kulde.

Men i det nordlige Mexico endte rejsen for en stor flok fugle, da de fløj tæt ind over byen Chihuahua.

Her fangede overvågningskameraer, hvordan tæt på 100 af arten gulhovedet solsort faldt døde ned fra himlen.

De sorte fugle er kendt for hver vinter at flyve fra det nordlige Canada til Mexico.

En lokal dyrlæge fortalte politiet, at fuglenes pludselig død kunne skyldes, at de havde indåndet giftige dampe fra en varmeovn i nærheden.

En anden forklaring kan ifølge dyrlægen også være, at fuglene fløj for tæt på nogle elkabler.

Myndighederne har dog endnu ikke kunnet fastslå en dødsårsag.

Gulhovedet solsorts leveområde strækker sig fra Canada ned gennem vestlige og centrale stater i Amerika og slutter ved det nordlige Mexico.