Vladimir Putin er blevet omdrejningspunkt for et sandt virvar af vilde og skøre konspirationsteorier, der i øjeblikket florerer på de sociale medier. Angiveligt skulle flere ting pege i retning af, at den russiske præsident er udødelig.

Det skriver engelske Daily Mail.

Landede vi rent faktisk på månen i 1969? Hvem stod egentlig bag mordet på JFK og lever Elvis Presley stadigvæk i bedste velgående?

Det skorter ikke med vilde konspirationsteori på nettet, og en af de hotteste i øjeblikket omhandler Ruslands 63-årige macho-præsident Vladimir Putin. For er han rent faktisk 63 år, eller har han i virkeligheden levet  på jorden gennem flere århundreder?

Et næsten 100 år gammelt fotografi har givet næring til mistanken om, at præsidentens dåbsattest ikke skal tages for gode varer.

To gamle fotografier har givet ny næring til konspirationsteorierne om, at Ruslands 63-årige præsident i virkeligheden er udødelig.
To gamle fotografier har givet ny næring til konspirationsteorierne om, at Ruslands 63-årige præsident i virkeligheden er udødelig.
Vis mere

Det første billede er taget tilbage i 1920 og viser en russisk soldat, som har en slående lighed med landets nuværende leder. Og hvis det ikke er nok til at hælde den nødvendige mængde vand på konspirationsmøllen, så viser billedet i midten en helt anden russisk soldat taget i 1941, der ligeledes ligner Vladimir Putin, som man kan se til venstre, på en prik.

Det kan vel næppe være en tilfældighed?

Men teorierne om Putin stopper langt fra her. I sommers kunne amerikanske Buzzfeed nemlig berette, at Leonardo Da Vincis berømte maleri Mona Lisa, i virkeligheden blot er et portræt af Vladimir Putin i forklædning.

Den russiske præsident har også givet den som græsk general.

Ligesom han flittigt har optrådt i den hollandske maler Jan van Eycks værker.

Og i et værk af billedkunstneren Maurits Cornelis Escher.

Ingen af disse teorier er blevet videnskabeligt bekræftet, men bedøm selv, om der 'bare' er tale om tilfældigheder.