Storbritannien er i fremskredne forhandlinger med Albaniens regering om at sende migranter langt væk fra de britiske kyster til asyllejre i Albanien – inspireret af danske planer om asylcentre uden for EU. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes hilser over for B.T. udviklingen velkommen.

Migrantkrisen ved Den Engelske Kanal har aldrig været værre. Mandag var der ny rekord, da 1.185 migranter krydsede kanalen illegalt fra Frankrig. I ugens første fire dage er mere end 1.000 dagligt ankommet til Englands kyster.

Ifølge avisen The Times har de britiske myndigheder opgivet at få migrantstrømmen under kontrol. Samarbejdet med Frankrig fungerer ikke, og nu vil Boris Johnsons regering gribe sagerne radikalt anderledes an.

Inden for en uge efter, at illegale immigranter er ankommet til Storbritannien, skal de puttes på særlige fly, der hver uge flyver migranter til særlige lejre i Albanien. Her skal migranternes ansøgninger behandles.

Et migrantbarn, der har klaret turen over kanalen, føres væk f de britiske myndigheder.
Et migrantbarn, der har klaret turen over kanalen, føres væk f de britiske myndigheder. Foto: PETER NICHOLLS
Vis mere

De migranter, der lever op til asylbetingelserne, vil få opholdstilladelse i Storbritannien. Resten vil skulle finde andre alternativer eller vende hjem, hvor de kom fra.

»Jeg er kun glad for, at Storbritannien nu følger i Danmarks fodspor, for det har længe været den danske regerings politik at behandle asylansøgninger uden for EU. Jeg håber, at andre europæiske lande vil følge trop,« siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye til B.T.

Under international lov er det ikke muligt at tvinge migranterne til at blive i britiske asylcentre i Albanien, men hvis migranterne ønsker britisk opholdstilladelse, vil det være et krav.

The Times' kilder i den britiske regering siger til avisen, at der næres stor forhåbning til, at en aftale kan underskrives snarest. En albansk minister er mere skeptisk:

»Albanien kommer ikke til at blive et sted, hvor rige lande med en fremmedfjendsk holdning kan dumpe deres migranter,« sagde udenrigsminister Olta Xhacka på et pressemøde.

Udlændige og integritetsminister Mattias Tesfaye siger til B.T., at Danmark fortsat arbejder på at få oprettet asylcentre uden for Europa.
Udlændige og integritetsminister Mattias Tesfaye siger til B.T., at Danmark fortsat arbejder på at få oprettet asylcentre uden for Europa. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson
Vis mere

Men albanske talsmænd ville denne uge ikke afkræfte, at møder med briterne om en aftale, der kan vise sig ganske lukrativ for Albanien, finder sted.

»Vi kigger på internationale partnerskaber, der kan fjerne selve sagsbehandlingen fra vores kyster. Det vil gøre det mindre attraktivt for migranter at komme her,« siger Storbritanniens vicepremierminister, Dominic Raab, til Times Radio.

Australien blev det første land til at sagsbehandle asylansøgere langt fra egne kyster på Papua Ny Guinea under store protester fra internationale menneskerettighedsorganisationer.

Albanere, der er blevet nægtet opholdstilladelse i EU, ankommer hjem til Tirana. Snart kan Albanien også huse migranter sendt fra Storbritannien.
Albanere, der er blevet nægtet opholdstilladelse i EU, ankommer hjem til Tirana. Snart kan Albanien også huse migranter sendt fra Storbritannien. Foto: STRINGER
Vis mere

Siden har Danmark skabt overskrifter verden over med regeringens planer om at oprette asylcentre langt fra Europa. Der har blandt andet været konkrete forhandlinger med Rwanda, og Danmark forhandler i øjeblikket med flere lande om oprettelse af sådanne asylbehandlingscentre.

Det britiske initiativ vil, hvis det bliver virkelighed, ikke blive billigt. Med det nuværende antal dagligt tilkommende migranter til Storbritannien, vil udgifterne til et asylcenter i Albanien koste den britiske op mod 700 millioner pund om ugen.

»Det er mange penge, men asylsystemet er også meget dyrt, som det er i dag. Vi har meget store udgifter til tolke og indkvartering af asylansøgere. Hvis de får asyl, så viser statistikken, at de vil være en nettoudgift for Danmark mange år frem, og selv hvis de får afslag, så koster det staten flere hundrede tusinde kroner om året, indtil de kan blive sendt hjem. Det her tiltag kan sagtens komme til at spare briterne penge på sigt,« siger Mattias Tesfaye til B.T.

En meget væsentlig del af tanken om fjern-asylcentre er ifølge den britiske vicepremierminister, Dominic Raab, at det skal bremse strømmen af migranter, fordi det ikke længere er attraktivt at komme til landet.

»Vi er meget enige i den danske regering. Vi mener ikke, at Danmark kan holde til ukontrolleret immigration, og vi vil heller ikke bruge så mange penge på asylsystemet, som det er nu, hvis det giver mere mening at behandle ansøgningerne uden for EU,« siger Mattias Tesfaye til B.T.

Andre læser også