Midt i en mærkelig tid var der denne uge pludselig noget, der mindede om gode gamle dage. Et topmøde mellem USA og Ruslands præsidenter i Genève.

Der var på en pervers måde nærmest noget betryggende over, at Joe Biden og Vladimir Putin skulle tale nedrustning, menneskerettigheder og mere. For hvis verden er opdelt i to fløje, så ved man da, hvor man har den.

Sandheden er bare, at det ikke forholder sig sådan længere. Rusland er ikke længere den ubestridte leder af den kommunistiske verden, og de letforståelige fjendebilleder, som min generation voksede op med, duer ikke i dag.

Faktisk er det spørgsmålet, om Rusland overhovedet er en supermagt længere. Jovist, de ligger skræmmende nok stadig inde med verdens næststørste arsenal af atomvåben, men Ruslands økonomiske og politiske betydning i verden er for hastigt nedadgående.

Den største trussel mod den demokratiske verden nu og i fremtiden er ikke Rusland, men Kina, og russerne og kineserne kommer ikke godt ud af det med hinanden. Derfor var der også kritiske røster hjemme i USA, der mente, at Joe Bidens slet ikke burde have inviteret Putin til dette topmøde. Det var, lød argumentet, at give ham et gratis talerør til verden.

Dette talerør benyttede Putin sig af. På et timelangt pressemøde åbnede han op for uforberedte kritiske spørgsmål, også fra vestlige medier. Han formåede elegant at vende mønten, så alle angreb mod Ruslands uomtvistelige overgreb på systemkritikere og forgiftninger af politiske modstandere bare var et spejl på lignende overgreb i USA.

Sådan forholder det sig naturligvis ikke, men Putin var overbevisende, rolig og formåede ovenikøbet at citere den store russiske forfatter Leo Tolstoj. Det har taget kegler i Rusland.

Omvendt virkede Joe Biden forståeligt træt efter otte hektiske dage i Europa. Han forsøgte at sælge mødet som en slags døråbner. For der er ifølge Biden ikke nogen garantier for, at topmødet fører noget konkret med sig. Men den, der ikke spiller, vinder som bekendt ikke.

Putin vedkender sig ikke, at Rusland skulle lede en troldehør af hackere
Putin vedkender sig ikke, at Rusland skulle lede en troldehør af hackere Foto: ALEXANDER ZEMLIANICHENKO
Vis mere

Joe Biden var dog ret konkret på et område. Han lod utvetydigt forstå, at USA ikke længere vil finde sig i russiske hackerangreb. USA har gentagne gange anklaget Rusland for at stå bag sofistikerede angreb. Hackerne har stjålet tophemmelige informationer fra USAs regering og har også haft held til at lamme dele af den amerikanske infrastruktur.

Men nu skal det være slut, lod Biden forstå. Putins troldehær af hackere skal tøjles og smides ud af Rusland. For ellers vil USA gøre gengæld. Biden sagde, at han havde fortalt Putin, at USA ville kunne lamme en russiske gasforsyning. Det ville naturligvis være alvorligt, også for Europa.

Den besked havde gjort indtryk på Putin, lod Biden os forstå. Men gjorde den nu også det? Cyberkriminalitet og hacking er noget, Moskva mestrer til fingerspidserne. Det er vor tids mest effektive form for spionage og en billig måde at føre kold krig på.

Joe Biden tror at mødet vil åbne døre mod en ny forståelse
Joe Biden tror at mødet vil åbne døre mod en ny forståelse Foto: CARLOS BARRIA
Vis mere

I takt med at Ruslands økonomiske position i verden forringes, bliver alternative former for magtudøvelse mere tiltrækkende. Fremtidens krige vil med stor sikkerhed blive en kombination af fysisk konfrontation og cyber-ødelæggelse. Vil Putin virkelig opgive sin rolle som troldehærens herre?

Det er ikke sandsynligt, og dermed kommer Biden til at virke som en tom tønde, der buldrer. For hvis USA virkelig vil svare tilbage på næste hackerangreb med at lamme den russiske gastilførsel, så kan cyber-koldkrig blive til noget endnu mere uhyggeligt på kort tid.

Putin sagde ganske roligt, at han da var helt enig med Biden i, at hackere og cyberkriminalitet er noget skidt. Men han vil på ingen måde heller indrømme, at Rusland står bag disse angreb – og man skal jo ikke straffes, hvis man ikke har gjort noget galt. Han har formodentligt grinet hele vejen tilbage til Moskva.