Efter at en kidnapning af staten Michigans kvindelige guvernør, Gretchen Whitmer, blev afsløret og forhindret af FBI, var sagens hovedperson, guvernør Whitmer, ikke sen til at pege på den person, hun selv anså som den skyldige.

»Hver gang Donald Trump angriber mig på de sociale medier, intensiveres snakken blandt militia-grupper på nettet. Og denne gang gik de for vidt. Jeg har uden held bedt præsidenten om at nedtone den farlige retorik. Dette siger alt om hans personlighed.«

Sådan sagde Michigans 49-årige guvernør, efter 13 mænd var blevet anholdt for at planlægge kidnapning af deres egen folkevalgte guvernør.

Og mens sagen nu oprulles i en retssal i Grand Rapids, står det klart. Michigans guvernør skulle ifølge vidner ikke bare kidnappes.

Ni af de anholdte amerikanske terrorister fra Michigan.
Ni af de anholdte amerikanske terrorister fra Michigan. Foto: -CNN
Vis mere

Gretchen Whitmer skulle også stilles for en hjemmelavet militær-domstol langt ude i nabostaten Wisconsins skove. Og endelig skulle hun henrettes for sit påståede 'forræderi'.

Sådan fortæller vidner fra USA's føderale politi, FBI, der i længere tid havde de mistænkte under overvågning.

Efter en del fodarbejde havde FBI efter eget udsagn held med at infiltrere de to militia-grupper, der stod bag kidnapningsplanen.

Som resultat var FBI's egne agenter med, da de mistænkte besøgte og fotograferede både guvernørens privatbolig og sommerhus og samtidig lagde deres planer.

Én af de anholdte, William Null (th.) ses her ved et tidligere pro-Trump og anti-Whitmer-rally i Michigan.
Én af de anholdte, William Null (th.) ses her ved et tidligere pro-Trump og anti-Whitmer-rally i Michigan. Foto: JEFF KOWALSKY - AFP
Vis mere

Ifølge FBI var en sideløbende plan at få adgang til boligen ved at udgive sig for at være FedEx-bud.

Når guvernøren så åbnede døren, skulle hun skydes.

»Det kræver blot en FedEx-uniform og tre kugler,« kan man ifølge avisen Detroit Free Press høre på en telefonoptagelse foretaget af FBI.

Ifølge kidnappernes advokater var der blot tale om 'storskrydende mænd', der aldrig kunne finde på at gøre en kat fortræd.

Gretchen Whitmer, efter plottet imod hende blev afsløret af FBI.
Gretchen Whitmer, efter plottet imod hende blev afsløret af FBI. Foto: REBECCA COOK - Reuters
Vis mere

Den købte sagens dommer Sally Barens dog ikke.

Efter en kvindelig føderal dommer i staten New Jersey i juli mistede sin voksne søn under et tilsvarende angreb på sit hjem, tages denne form for trusler meget alvorligt.

Samtlige mistænkte er fortsat fængslet.

Statens advokater forlænger en anklage for 'hjemlands-terroisme', og hvis de får ret, risikerer samtlige mænd livsvarigt fængsel.

Donald Trump har ofte opfordret sine tilhængere om at 'befri Michigan'. Han kalder guvernør Whitmer 'den der kvinde fra Michigan'.
Donald Trump har ofte opfordret sine tilhængere om at 'befri Michigan'. Han kalder guvernør Whitmer 'den der kvinde fra Michigan'. Foto: SAUL LOEB - AFP
Vis mere

Ifølge militia-bevægelserne og andre modstandere i Michigan består Gretchen Whitmers forbrydelse i, at hun allerede i marts nedlukkede store dele af staten for at forhindre spredningen af covid-19.