I fuldt sprint hamrer en kvinde ind i glasset på en svingdør i et sydafrikansk shoppingcenter. Forinden er hun mistænkt for at have stjålet fra en butik i centeret.

En kvinde, der er mistænkt for tyveri i et sydafrikansk shoppingcenter, holder sig formodentlig fra svingdøre fra nu af.  

Billeder fra det sydafrikanske shoppingcenter Baywest Mall i byen Port Elisabeth viser, at en kvinde i høj fart løber direkte ind i en glasrude, banker hovedet ind i ruden og falder bagover. Den noget forvirrede kvinde kommer dog hurtigt på benene, og efter kort at have prøvet kræfter med svingdøren ændrer hun mening, og forsvinder snublende ud af en sideudgang.

Episoden fandt sted tilbage i september, men er nu kommet offentligheden for øje, efter klippet øverst i artiklen er blevet delt flere hundrede tusinder af gange på de sociale medier. Det skirver det engelske medie Independent.

Se også: Betjentene kunne ikke holde latteren tilbage: Er det her verdens dummeste tyv?

Sonja de Necker, der er bestyrer af centeret bekræfter overfor den sydafrikanske avis The Herald, at kvinden på videoen har haft stjålet fra centeret.

Det vides ikke, om kvinden på videoen fik nogen skader efter sammenstødet med svingdøren.