Store ruller af stål bliver løftet fra kajen i Mariupol og over på et skib, hvor det russiske flag vejer i vinden.

Det skrev det ukrainske medie Kyiv Independent lørdag 28. maj, og anklagede samtidig Rusland for at have stjålet stålet fra det berygtede Azovstal-stålværk, hvor ukrainske soldater tidligere havde forskanset sig.

Og tirsdag stævnede det russiske fragtskib ud – som det første kommercielle fragt skib siden russiske styrker tog kontrol over havnen. Det skriver Ritzau.

»I dag er 2.500 ton metalplader sejlet ud af havnen i Mariupol. Skibet er på vej til Rostov, oplyser Denis Pusjilin, leder af de prorussiske separatister i Donetsk. Det russiske statsmedie TASS bekræfter denne historie, som kalder havnen i Mariupol for 'liberaliseret.'

For knap to uger siden overgav de knap 2.500 ukrainere, som havde forskanset sig på Azovstal-værket, sig til russerne.

Og nu skulle stålet altså angiveligt være stjålet af russerne.

Og Zelenskyj og sin regering har udtalt sig om lastningen af stålet.

Ruller af stål lastes på et RM 3 fragtskib i Mariupol. Billede: REUTERS/Alexander Ermochenko
Ruller af stål lastes på et RM 3 fragtskib i Mariupol. Billede: REUTERS/Alexander Ermochenko Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO
Vis mere

Den ukrainske regering har nemlig kaldt forsendelsen af stål fra Mariupol for en plyndring.

Fragtskibet sejler mod den russiske by Rostov-on-Don, som ligger knap 150 kilometer fra Mariupol.

I sidste uge meddelte Rusland, at havnen ville genåbne for kommerciel handel efter at havnen angiveligt skulle være ryddet for miner, som angiveligt var lagt ud i store område af havnen. Det skønnes at omkring 90 procent af havnen er ødelagt.