Den franske seniorvidenskabsmand Etienne Klein undskylder for, hvad der har vist sig at være en grov prank. Planeten Proxima Centauri eksisterer ikke.Ma

n kunne fristes til at tro, at videnskabsmanden Etienne Kleins billede af en ny planet i stedet er planeten Mars. Men faktisk er den store, røde cirkel på billedet ingen af delene.

På Twitter kan man læse sig til, at James Webb-teleskopet har opdaget en ny planet i solsystemet. Planeten, Proxima Centauri, skulle efter sigende være den planet, der er tættest på Solen, 4,2 lysår fra Jorden.

»Dette niveau af detalje. En ny verden bliver afsløret hver dag,« skrev Etienne Klein på det sociale medie.

Men nu undskylder han altså for at have snydt sine følgere og fortæller, at planeten i virkeligheden var, hvad der findes i mange hjem: Et stykke chorizopølse.

Efter franskmandens oprindelige opslag, som kan ses ovenfor, forklarede han sig med, at han prøvede at skabe opmærksomhed omkring, at man ikke skal tage alt for gode varer. Han undskylder for en »videnskabsmands joke«.

Den kendte fysiker har knap 91.000 følgere på Twitter, og den spanske pølse er i skrivende stund blevet delt 2.572 gange.

Det bekymrer flere Twitter-brugere.

»Som videnskabelig forskningsleder er det ret upassende at dele den type ting uden at specificere i det første tweet, at det er falsk information, når man ved, hvor hurtigt misinformation spredes,« skriver Twitter-brugeren @alexis200m.

En anden Twitter-bruger mener, at det er en outdated joke, som den franske fysiker har lagt på Twitter.

»Denne kliché og joke har cirkuleret i årevis …,« forklarer brugeren @lolorenzolamas.

Den franske fysiker og videnskabsfilosof Etienne Klein.
Den franske fysiker og videnskabsfilosof Etienne Klein. Foto: Joel Saget/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Etienne Klein er forskningsdirektør ved Commissariat à l'énergie atomique et aux ènergies alternatives (CEA), en fransk statsfinansieret forskningsorganisation på områderne energi, forsvar og sikkerhed, informationsteknologi og sundhedsteknologi. En forskningsorganisation stiftet af Charles de Gaulle, tidligere fransk præsident.

Desuden er Etienne Klein leder af Laboratoire des Recherches sur les Sciences de la Matière, et materialevidenskabeligt forskningslaboratorium tilhørende CEA.

Her beskæftiger han sig især med kvante- og partikelfysik. Et spor, han ifølge sine Twitter-følgere burde holde sig til end jokes på internettet.

Denne artikel er fra Berlingske.