Inden længe vil kvinder i USA kunne booste deres sexlyst med en pille.

De amerikanske sundhedsmyndigheder har nemlig givet grønt lys for en pille, der kan øge kvinders lyst til sex, skriver CBS.

Lægemidlet Flibanserin bliver ofte omtalt som »Viagra for kvinder« og er to gange tidligere blevet afvist af den amerikanske lægemiddelsstyrelse, FDA. Men nu vil midlet altså inden længe være tilgængeligt med en recept fra lægen.

Læs også:

Ifølge firmaet bag den kvindelige Viagra vil pillen kunne kurere kvinder, som lider af Hypoactive Sexual Desire Disorder (HSDD), og som kronisk eller i perioder ikke har lyst til sex - altså i modsætning til Viagra, der 'kun' forbedrer mandens potens..

Et studie fra 2008 viser, at mellem 12 og 19 procent af alle amerikanske kvinder er plaget af lidelsen.

Læs også:

Pillen ventes på markedet i USA den 17. oktober.