Baseret på retorikken fra flere vestlige statsledere trækker det op til et militært indgreb i Syrien. USA har ifølge en dansk forsker allerede beviserne for, at præsident Assad har brugt nervegas mod civile.
SYRIEN: Fra London til Washington er tanken om et militært indgreb i Syrien blevet mere nærværende inden for det seneste døgn - ja, selv i Statsministeriet på Slotsholmen.
Tirsdag sagde en talsmand for den britiske regering, at den overvejer et »passende modsvar« efter sidste uges nervegasangreb i en forstad til Damaskus, og på den anden side af Atlanterhavet understregede den amerikanske forsvarsminister, Chuck Hagel, at »USAs militær er på plads for at være parat til at udføre enhver beslutning, som præsidenten ønsker«.
Og efter alt at dømme tænker præsident Obama, så det knager. Tirsdag diskuterede han med flere vestlige statsledere om, hvordan et indgreb uden om Sikkerhedsrådet skal udføres, og fra hans egen administration kom det frem, at amerikanske missiler kan slå ned i Syrien »så tidligt som torsdag«, som anonyme embedsmænd formulerer det over for NBC News.Embedsmændene taler om et militært indgreb af tre dages varighed, som skal sende et kraftigt signal til det syriske regime. Ifølge det amerikanske medie gentog embedsmændene flere gange, at missionen ikke har til formål at slå Assad ihjel, men derimod at forkrøble hans militære anlæg, luftbaser og artilleri.
Ifølge seniorforsker Henrik Ø. Breitenbauch fra Center for Militære Studier har USA allerede beviserne for, at Assads styrker står bag det kemiske angreb, selv om rapporten fra FNs våbeninspektører i Syrien lader vente på sig.
»Når amerikanerne melder ud så klart, som de gør, før der kommer en rapport fra FNs våbeninspektører, så må man antage, at amerikanerne mener at have gode beviser allerede, som de sandsynligvis har fået gennem efterretningskilder, altså spioner på jorden,« vurderer Henrik Ø. Breitenbauch.
Han lægger især vægt på mandagens udtalelse fra USAs udenrigsminister, John Kerry, der sagde, at gasangrebet er en utilgivelig realitet, og at de, der gør brug af »verdens mest afskyelige våben«, skal stå til ansvar for det. Kerry understregede, at præsident Obama i løbet af få dage vil beslutte, hvordan USA vil reagere på gasangrebet.
Henrik Ø. Breitenbauch tilføjer, at amerikanerne set i lyset af udmeldingerne om masseødelæggelsesvåben i Irak - som ikke viste sig at holde - må føle sig meget sikre på efterretningerne om nervegasangrebet.
»Generelt er man ikke meget for at stole på udmeldinger omkring masseødelæggelsesvåben og den slags ting, så i den kontekst må man formode, at USA har særdeles god grund til at sige tingene så firkantet, som de gør, da der netop vil være opmærksomhed omkring, hvorvidt det nu kan være rigtigt,« siger seniorforskeren.
Tirsdag udtalte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at hun er klar til at gå uden om FNs sikkerhedsråd, hvis det bliver nødvendigt.
»Der er ingen tvivl om, at hvis et regime bruger kemiske våben mod sin egen befolkning, så er de gået over en linje, som er fuldstændig uacceptabel. Det her lægger et maksimalt pres på FNs Sikkerhedsråd, men jeg er også nødt til at sige, at hvis FNs sikkerhedsråd ikke vil reagere i den nuværende situation, så er vi nødt til at overveje alternative reaktionsmønstre,« sagde hun til TV2 News.
Ifølge Berlingskes oplysninger har Thorning været i kontakt med både Storbritanniens premierminister, David Cameron, Frankrigs præsident, Francois Hollande, samt Tyrkiets premierminister, Tayyip Erdogan
