Private videooptagelser af en lærer, der tvinger en ung pige i et svømmebassin, vækker netop nu stor debat og forargelse på de sociale medier.

Optagelserne viser, at læreren fysisk forsøger at tvinge en 14-årig pige til at hoppe i et svømmebassin til en idrætstime. Pigen gør modstand og vil ikke i vandet. Episoden fandt sted i Stockton i USA.

I flere minutter slæber læreren hende rundt på bassinkanten, mens hun råber, at han skal stoppe, og at hendes bikinitop er ved at falde af.

Læreren er nu sigtet for vold mod et barn.

I tv-klippet kan du se mobiloptagelser af den omtalte episode.