Forsvindingen af endnu et fly i egyptisk luftrum får alle alarmklokker til at ringe. For hvis der er tale om terror på et fly, der lettede fra Paris, er det ikke kun Egypten, der er blevet ramt denne gang.
På syv måneder er to passagerfly styrtet ned i egyptisk luftrum. Ombord på et tredje lykkedes det en egyptisk mand at kapre et fly i et personligt jalousidrama med ekskonen, med trusler om terror.
Den sidstnævnte hændelse kostede ingen menneskeliv, og fik en udramatisk afslutning. Men i bombningen af de russiske turister på Metro-Jet flyet over Sinai i oktober 2015 døde 224. Og 66 personer frygtes omkommet i dagens forsvinding af et Egypt Air-fly på vej fra Paris til Cairo.
De to hovedteorier om dagens episode er, at passagerflyet er styrtet i Middelhavet, enten på grund af en teknisk fejl eller terror. Sagen vil først blive opklaret, når vragdele og den sorte boks er blevet fundet og analyseret.
Men i modsætning til Sinai-bombningen, hvor der gik fem måneder, før de egyptiske myndigheder indrømmede, at der var tale om terror, siger de samme egyptiske myndigheder, at terror ikke kan udelukkes i forbindelse med episoden over Middelhavet.
Hvis der er tale om terror, er det først og fremmest endnu et hårdt slag mod Egypten, og en af landets største indtægtskilder, turismen. Men denne gang omfatter terrorspekulationerne også Frankrig og EU.
For hvis der er tale om terror, har gerningsmændene haft adgang til flyet i Charles De Gaulle-lufthavnen i Paris. Og når verden måske kan leve med at egyptisk luftfartssikkerhed ikke lever op til de højeste standarder, er det en helt anden sag, hvis det viser sig, at terrorister slap igennem sikkerhedskontrollen i Paris, og bragte et passagerfly ned.
Det er en mulighed, men det synes utænkeligt, at en bombe er blevet anbragt ombord på flyet i Cairo, for derefter først at eksplodere på vej tilbage til Egypten fra Paris. I begge tilfælde vil der være tale om et enormt sikkerhedssvigt i Paris.
I oktober 2015 tog Islamisk Stats Sinai-afdeling, Wilayat Sina, ansvar for at tvinge det russiske fly ned. Det gjorde organisationen få timer efter styrtet, og i en senere videooptagelse, offentliggjort fire dage efter flystyrtet, kunne Islamisk Stats Sinai-leder, Abu Osama al-Masri, høres sige: »Vi bragte flyet ned, så dø i jeres raseri.«
Abu Osama al-Masri offentliggjorde senere beviser for, at Islamisk Stat stod bag. Han viste en sodavandsdåse, magen til den, der var smuglet ombord på flyet med en sprængladning.
Han mindede om, at hændelsen fandt sted nøjagtig et år efter Sinai-terrorgruppen Ansar Bet al-Maqdas svor troskab til Islamisk Stat og hermed fik lov til at operere under kalifatets vinger.
Islamisk Stat er ikke den eneste terrororganisation i Egypten. Al-Qaedas berygtede arabiske halvøs afdeling opererer både i Sinai, og i Yemen lige ovre på den anden side af Det Røde Hav. Al-Qaeda på den arabiske halvø er de seneste år blevet kendt for at hverve bombeeksperter og stå bag en række mislykkede angreb mod passagerfly.
Bombeangrebet mod flyet i Sinai var en flertydig sejr for Islamisk Stat. For det første var det en IS-succes som al-Qaeda forgæves har forsøgt at udføre i årevis. Men organisationen ramte også både Egyptens turismeindustri hårdt og gjorde alvor af sine trusler over for Rusland, der bomber Islamisk Stat i Syrien og Irak.
Hvis episoden over Middelhavet også viser sig at være et terrorangreb, er det sket i Islamisk Stats interesse.
Terrororganisationen kæmper dagligt mod den egyptiske hær i Sinai, og er konstant på udkig efter større og mere strategiske mål.
Store dele af de næsten 500.000 lokale beduiner nærer et mangeårigt had til regeringen i Cairo på grund af manglende udvikling af Sinai. I de sydøstlige dele af Sinai har beduinstammer ernæret sig af Rødehavets turisme.
I de centrale, vestlige og nordlige dele af halvøen har den mest indbringende forretning de seneste 20 år været våbensmugling på ruten mellem Sudan og Gaza, og til udbygning af de lokale militante netværk.
Strømmen af våben og de egyptiske myndigheders fravær har gjort Sinai til en af regionens mest undervurderede koncentrationer af militante grupper.
