Et par mands-arbejdsbukser, som auktionens folk mener kan være verdens ældste par jeans, er blevet solgt for godt 800.000 danske kroner.

Arbejdsbukserne blev fundet i et skibsvrag fra 1857, nær kysten af North Carolina, USA. Det menes, at bukserne har tilhørt en minearbejder.

Jeansene var blandt 270 minder fra det sunkne skib, som blev solgt for en totalsum på næsten en million dollar. Det skriver BBC.

Auktionen foregik i Reno, Nevada, i det vestlige USA – og den foregik også online den 3. december.

»Disse jeans er ligesom det første flag på Månen, det er et historisk øjeblik,« sagde Dwight Manley. Han er partner i California Gold Marketing Group, som ejede de forskellige ting. »Der findes ikke nogen femknappers jeans mere.«

De forskellige ting stammede alle sammen fra SS Central America. En 85 meter lang dampbåd, der bragte passagerer til og fra den amerikanske østkyst gennem 1850erne.

Skibet gik ned under en kategori 2-orkan i september 1857. 425 af de 578 passagerer og besætningsmedlemmer mistede livet.

Sammen med de mange passagerer forsvandt 21 ton guld. Vraget blev først lokaliseret i 1988.

Mandens arbejdsbukser blev fundet i en kuffert, der tilhørte John Dement fra Oregon. Han har måske købt dem i San Francisco.

Salget kommer to måneder efter er par vintage Levis-jeans fra 1880erne – der blev fundet i en forladt mineskakt i det vestlige USA – blev solgt for 530.000 kroner ved en auktion i New Mexico,