Det var en glædens dag, da det 23-årige vennepar Ryan Hall og Paisley Hamilton fik nyheden om, at McDonald’s ville åbne nogle af sine restauranter for drive-in.

Efter næsten otte uger i karantæne var Ryan Hall og Paisley Hamilton så hungrende efter McDonald's, at de besluttede sig for at undersøge, hvor den nærmeste McDonald ville åbne.

Men de blev slemt skuffet, da de fandt ud af, at den lokale McDonalds ikke havde fået grønt lys til at åbne endnu. Det skriver det britiske medie The Sun.

I stedet kørte de i Ryan Halls Fiat 500 fra byen Hull til Peterborough i England. En tur på intet mindre end 200 kilometer.

Ryan Hall og Paisley Hamilton.
Ryan Hall og Paisley Hamilton. Foto: Facebook
Vis mere

Her købte de en stor BigMac menu, en stor nugget menu, to dobbelt cheeseburgers, en McChicken sandwich, en almindelig cheeseburger og en Filet-O-Fish burger. Det kostede dem 167 kroner.

Derudover brugte de 221 kroner på benzin, og samtidigt endte de med at sidde i kø ved McDonalds. Hele 30 biler var foran dem.

Til The Sun fortalte de, at de ikke fortryder den lange køretur:

»Det var helt sikkert det værd, selvom at det endte med at koste mig en masse penge,« siger Ryan Hall til The Sun og fortsætter:

»Men jeg gør det med glæde igen. Det var det værd.«

Venneparret spiste hele måltidet i bilen på parkeringspladsen, inden de tog de 200 kilometer hjem igen. Venneparret endte altså med at køre 400 kilometer i alt:

»Vi fik ikke rigtigt tænkt det igennem. Vores 15-minutters måltid endte med at tage os næsten syv timer,« siger Ryan Hall.

Ryan Hall og Paisley Hamilton håber dog, at Mcdonald's snart åbner op i Hull, så de ikke behøver at tage den 400 kilometer lange tur igen.