VENEZUELA: Optøjerne begyndte, da lokaler medier bragte nyheder om, at soldater var blevet sendt til fængslet i Barquisimeto for at lede efter våben, siger fængselsminister Iris Varela.

Hospitalsdirektør Ruy Medina, siger ifølge BBC til nyhedsbureauet AFP, at omkring 90 var blevet såret hovedsageligt af skud.

Blandt de døde er indsatte, vagter og arbejdere i fængslet.

Ifølge BBC Mundo kan dødstallet stige

- Hvad der skulle have været normal procedure som i alle andre fængsler, endte i et sammenstød mellem nationalgarden og de indsatte, siger Carlos Nieto Palma fra organisationen »Et vindue til friheden,« som arbejder for venezuelanske indsattes rettigheder.

Han tilføjer, at hans organisation betegner Uribana-fængslet som det farligste i landet på baggrund af antallet af farlige episoder, der er registreret.

BNB