Sjakalen får endnu en livtidsdom for granatangreb på et butik i Paris i 1974. To blev dræbt og 34 såret.

Sjakalen Carlos, som engang var en af verdens mest eftersøgte mænd, blev tirsdag idømt en straf på livsvarigt fængsel for et angreb i 1974 på en forretning i Paris, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er tredje gang Carlos dømmes til livsvarigt fængsel.

To mennesker blev dræbt ved angrebet, der skete den 15. september i 1974. 34 mennesker blev såret ved angrebet.

Den 67-årige Ramirez har nægtet, at han var involveret i angrebet.

I 1970'erne og 1980'erne var den militante marxist for nogle et symbol på den kolde krigs antiimperialisme, mens han for andre var samfundets fjende nummer et.

Sjakalen afsoner i forvejen livstidsdomme i et fransk fængsel for drab på i alt 83 mennesker.

Han er ikke tidligere blevet dømt for angrebet i 1974 mod et apotek.

Den venezuelanske Carlos, hvis fødenavn er Ilich Ramírez Sánchez, blev i juni 2013 idømt livsvarigt fængsel for en stribe bombeattentater i Frankrig for over 30 år siden.

Sjakalen har i interviews fortalt, at han stod bag eller var involveret i en lang række andre angreb, hvori flere hundrede mennesker blev dræbt. Efter flere år på flugt blev han i 1994 anholdt i Sudan og udleveret til Frankrig.

I 1997 blev Carlos idømt livsvarigt fængsel for drab i Paris i 1975 på de to politifolk og et tidligere medlem af PFLP, der var begyndt at samarbejde med politiet.