Flere end 100.000 er på flugt fra deres hjem efter de værste oversvømmelser i Thailand i mange år.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>De har van(d)vittige udfordringer i Bangkok. Vandstanden fra oversvømmelsen stiger og stiger og truer med at oversvømme de centrale dele af hovedstaden, alt imens indbyggerne ihærdigt graver grøfter og bygger mure med sandsække for at holde de enorme vandmasser ude af byen.

Det er flere ugers kraftig monsunregn, der er skyld i oversvømmelserne, som betegnes som nogle af de værste i flere årtier.

Lige nu er det forstæderne, der er totalt oversvømmet, og vandet er med højt fart på vej mod selve Bangkok, hvor de ni mio. indbyggere kæmper mod de buldrende vandmasser.

Oversvømmelserne har allerede skyllet hele landsbyer væk og dræbt mere end 280 mennesker i Thailand.

Vil redde vigtige områder

Frivillige og arbejdere i Bangkok slæber sandsække for at prøve at befæste byens vigtige kvarterer. Thailands Premierminister, Yingluck Shinawatra, siger til BBC, at hendes regering vil kæmpe hårdt for at holde vandet væk fra de vigtigste områder i byen.

- Vi vil beskytte strategiske og økonomiske områder som industrieområder, den centrale del af alle provinser, den thailandske hovedstad, den internationale lufthavn og evakueringscentre, siger hun til BBC.

Ikke værst endnu

Der er forskellige meldinger om, hvor stor risikoen for, at vandet når ind til det centrale Bangkok er. Nogle mener, at de mange mure af sandsække kan holde vandet ude, mens andre tvivler.

- Det værste er endnu ikke forbi. Dæmningerne er tæt på deres fulde kapacitet, og der er stadig meget vand, der skal frigøres, siger en oberst i den thailandske hær ifølge jp.dk til AP.

Vandstanden forventes ifølge thailandske embedsmænd at ligge højest i de lavtliggende del af hovedstaden mellem 16. og 18 oktober.

I dag ligger vandstanden på 2.27 meter over havets overflade, og det er lavere end forventet, skriver BBC.

I dag lørdag er der små opmuntringer i situationen, for vandstanden fra floder nord for Bangkok er blevet lidt mindre, og det vurderes, at weekenden bliver afgørende for, om vandet når helt ind til Bangkok.