I den lille catalanske by L'Espluga de Francoli er man vandt til at fylde vandet på flasker. Det er nødvendigt for at have det til rådighed, når man har brug for det.

Hver nat mellem klokken 22 og 7 om morgenen er der slukket for vandet. Det er nemlig rationeret.

Byen, som ligger 100 kilometer vest for hovedstaden Barcelona i det selvstyrende område i Spanien, har været vant til udfordringen i månedsvis.

»Vi har vand på flasker, så vi kan børste tænder og vaske vores ansigter om morgenen,« siger Maria Gonzalez, der er 24 år og sygeplejeassistent.

Muren af en gammel bygning, der normalt er helt oversvømmet, står nu frit for i reservoiret Sau i Catalonien.
Muren af en gammel bygning, der normalt er helt oversvømmet, står nu frit for i reservoiret Sau i Catalonien. Foto: Lorena Sopêna / Europa Press
Vis mere

Tre gange om ugen kommer der en tankvogn med vand for at fylde L'Esplugas offentlige vandforsyning op. Den er blevet opbrugt som følge af måneders tørke. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

»Klimaforandringer. Det har haft en hurtig indvirkning gennem de seneste to til tre år,« siger Xavier Rosell. Han er ansvarlig for miljøspørgsmål i området.

32 måneder med tørke har haft sin betydning for Catalonien. Med 7,7 millioner indbyggere har den nordøstlige region af Spanien virkelig set sine vandressourcer forsvinde.

Manglen på regn har betydet, at dets reservoirer er faldet til bare 26 procents kapacitet.

Reservoiret Sau er snart helt tømt for vand.
Reservoiret Sau er snart helt tømt for vand. Foto: Lorena Sopêna / Europa Press
Vis mere

»Det er det største problem, vi har,« siger den catalanske leder, Pere Aragones. Det er »den værste tørke i 50 år«.

Sidste sommer faldt vandstanden i reservoiret Sau så meget, at ruiner af den gamle kirke fra det 11. århundrede, der står i den normalt oversvømmede landsby Sant Roma de Sau, pludselig stod på land for første gang, siden dæmningen blev bygget i 1960erne.

Selvom vandforsyningen er specielt dårlig i Catalonien, så har det indflydelse på hele Spanien.

»Vi står over for et vanskeligt øjeblik, når det gælder både vandressourcer og regn,« siger landbrugsminister Luis Planas efter det ugentlige kabinetsmøde tirsdag.

Døren til huset i landsbyen San Roman de Sau er normalt helt oversvømmet. Nu står den pludselig på land, som den engang var i 1960erne, før dæmningen blev bygget.
Døren til huset i landsbyen San Roman de Sau er normalt helt oversvømmet. Nu står den pludselig på land, som den engang var i 1960erne, før dæmningen blev bygget. Foto: Nacho Doce
Vis mere

I marts måned erklærede Catalonien nødretstilstand for de tættest befolkede områder.

Det blev forbudt at vande med slange, og vandforsyningen blev reduceret i landbruget og industrien.