Må vente i timevis i bagende sol.

Allerede fra den forgange weekend har de amerikanske vælgere kunne afgive deres stemme i flere forskellige stater. Men ikke i Florida. Her må vælgerne i stedet væbne sig med tålmodighed.

For Floridas republikanske guvernør, Rick Scott, har nemlig nægtet at give vælgerne i Florida mulighed for at komme til at stemme tidligt i de tidlige morgentimer, før selve valgdagen i morgen, tirsdag.

I stedet må vælgerne stå i lange, lige rækker i Floridas brændende sol og tålmodigt vente på, at valgstederne åbner senere på dagen. Først der vil Rick Scott nemlig give tilladelse til at vælgerne kan stemme om, det skal være Barack Obama eller Mitt Romney, som skal være USA's præsident i de næste fire år.

US-155109695

Ifølge Huffington Post tog det nogle steder i Florida helt op til ni timer at komme til at stemme i weekenden. Alligevel gav de amerikanske vælgere ikke op, selv om de måtte stå i kø i Floridas brændende sol.

De ville nemlig ind på valgstedet, så de kunne blive registreret, få udleveret deres stemmeseddel og afgive deres stemme.

- Folk stemmer. Det er meget godt, citerer Huffington Post Floridas guvernør, Rick Scott, for at have sagt om de tålmodige vælgere.

Kritikere sammenligner i stedet de mange timers venten, med stemmekaosset fra 2000. Dengang var det også i Florida, der var problemer med at få talt stemmerne op. Dengang endte det med, at den republikanske præsidentkandidat, George W. Bush vandt knebent over demokraternes Al Gore.

US-155109695