Der er drama på den internationale politiske scene.
Et drama, der kræver, at man holder tungen lige i munden, og som både indeholder store politiske sår, kampen om vacciner og jagten på en syndebuk.
Men vi begynder med den seneste udvikling.
De stridende parter er EU, Storbritannien, vaccinevirksomheden AstraZeneca – og fredag aften blev yderligere to lande involveret.
Det skete, da EU meddelte, at de vil indføre en toldmur mellem Nordirland og Irland. Ifølge EU for at sikre, at de vacciner, som EU har reserveret, ikke forsvinder til Storbritannien via Nordirland.
Dermed ramte de direkte ned i Brexits akilleshæl, nemlig spørgsmålet om den åbne grænse.
Den er sikret i Brexit–aftalen, men kan fjernes, hvis man aktiverer den såkaldte artikel 16. Og det havde man tænkt sig, lød det fra EU–kommissionen.
Dermed tyer EU til en noget usædvanlig metode, lyder det fra B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg.
»Det er ekstreme skyts, man er kommet op med,« siger han og fortsætter:
»Det virker, som om man blander politik og videnskab sammen. Det er svært ikke at se det som en form for bitterhed fra EU's side over, at de ikke har flere vacciner, end de har. Og så kan man ikke undgå at tænke, at det trækker tråde til en bitterhed over hele Brexit,« siger Jakob Illeborg.
Truslen fra EU blev da heller ikke modtaget særligt godt i hverken Storbritannien, Irland eller Nordirland. Efter massivt pres fra alle sider trak Europakommissionen derfor også tiltaget tilbage allerede fredag aften.
Men hvorfor forsøgte EU overhovedet at true med det til at begynde med? Fordi krisen er alvorlig, lyder det fra Jakob Illeborg.
»Det viser, hvor stor krisen er, og hvor hurtigt den er eskaleret,« siger han.
Situationen er nemlig den, at vaccinevirksomheden ikke kan levere de vacciner, som EU har bestilt.
Lige nu lyder meldingen, at de kun vil kunne levere omkring 25 procent, og det kan få store konsekvenser for EU's vaccinationsarbejde.
Men hos Storbritannien har man også sendt bud efter en levering, og faktisk bliver en del af AstraZenecas vacciner produceret i netop Storbritannien. Frygten fra EU er derfor, at Storbritannien løber med vaccinerne først.
Selv om det ifølge Jakob Illeborg kan være svært at afgøre, om det præcist er EU eller AstraZeneca, der ikke har gjort sit arbejde godt nok, så står det klart, at man har forsøgt at gøre vaccinevirksomheden til syndebuk over for det faktum, at EU var langsommere end Storbritannien til at få bestilt vaccinerne.
Og det er netop her, at den store søgen efter en syndebuk begynder.
»EU-politikernes største frygt er jo, at borgerne begynder at pege finrge af dem for, at de ikke har gjort det godt nok. Så derfor begynder man at pege fingre ad AstraZeneca og Storbritannien,« siger han.
