Benene begyndte at ryste under den unge viceborgmester.

I hånden havde hun et brev fra den mand, som otte år tidligere med koldt blod havde henrettet en stor del af hendes kammerater.

Manden, som den julidag på Utøya i 2011 også nær havde taget livet af den unge socialdemokratiske politiker.

Den nu 33-årige Kamzy Gunaratnam overlevede Anders Behring Breiviks terrorangreb, og i dag er hun viceborgmester i Oslo. Næste år stiller hun op til Stortinget for det norske Arbeiderpartiet.

I bogen 'Din kamp er min kamp' fortæller hun blandt andet om brevet fra massemorderen, som Breivik i slutningen af 2019 skrev til alle repræsentanter af Stortinget.

Det skriver den norske avis VG.

I brevet klagede Breivik over sine afsoningsvilkår og krævede at blive benådet efter 21 år.

Men han havde også skrevet en personlig hilsen til viceborgmesteren:

»Kære Kamzy Gunaratnam! Vær sød og tilgiv mig og accepter min omvendelse.«

I brevet hævder terroristen nemlig også, at han nu er afradikaliseret og i stedet er blevet demokratisk højrepopulist.

»Da jeg åbnede brevet, føltes det, som om hele rådhuset svajede under mine fødder. Konvolutten indeholdt 22 tætskrevne sider med lille punktstørrelse, dateret Skien fængslet 2. december 2019. Brevet var signeret af Fjo Hansen aka. (også kendt som, red.) Anders Behring Breivik. Ham, som skød efter os på Utøya. Manden, som jeg flygtede fra,« skriver Gunaratnam i bogen.

69 fortrinsvis unge mennesker mistede livet på Utøya 22. juli 2011. Otte andre omkom under et bombeangreb i Oslo tidligere på dagen.

Norge blev ramt af chok, sorg og rædsel efter angrebet. Her blomsterhavet foran domkirken i Oslo under en mindehøjtidelighed for ofrene. (Arkivfoto)
Norge blev ramt af chok, sorg og rædsel efter angrebet. Her blomsterhavet foran domkirken i Oslo under en mindehøjtidelighed for ofrene. (Arkivfoto) Foto: BRITTA PEDERSEN
Vis mere

Endnu flere blev såret, og i dag lever mange af deltagerne i sommerlejren fra Arbeiterpartiets ungdomsorganisation AUF med ar på krop og sjæl.

En af dem er den srilankanskfødte Kamzy Gunaratnam.

Til VG fortæller hun, hvordan brevet satte gang i en masse gamle traumer, som hun siden har kæmpet med at fortrænge.

Hun forklarer, at hun blev bange og siden har forsøgt at blive sig selv igen.

(Arkivfoto)
(Arkivfoto) Foto: FABRIZIO BENSCH
Vis mere

I bogen går hun i dialog med terroristen og svarer på hans brev, at det eneste, han har lov til at skrive til hende, er, at han fortryder og angrer:

»Da jeg læste dit navn, fik jeg kuldegysninger over hele kroppen. Min krop gik øjeblikkelig i panikmode. Efter det, du gjorde 22. juli 2011, led jeg længe psykisk. Jeg sov dårligt, lyde lød som skud, og jeg kunne ikke gå ind et sted uden at tjekke alle nødudgange.«

Derefter beskriver hun, hvordan tragedien på Utøya gav hende varige skader, som hun siden har forsøgt at slippe af med.

»Dit brev, som jeg åbnede tredje nytårsdag, vakte frygten til live igen.«

I sit svar til Breivik understreger Gunaratnam, at hun nu i sit politiske arbejder forsøger at forhindre, at andre mennesker skal havne uden for fællesskabet, som han gjorde.

»Jeg bryder mig ikke om at være nedladende over for andre mennesker, men du skal læse det her sort på hvidt: Jeg er bedre end dig, Anders. Jeg er en bedre nordmand og en bedre norsk statsborger, end det du har evnet at bevise, at du kan være.«

Hun skriver dog også, at det, hun kalder Breiviks kamp mod udelukkelsen af fællesskabet, er den eneste kamp, de deler:

»Den kamp ville jeg ønske, at jeg havde taget med dig for mange, mange år siden. Din kamp er min kamp. Alt godt, Kamzy.«