Den mest kendte alfons i USA er død. Dennis Hof, der til november skulle være nomineret til statsforsamlingen, og hvis bordel var medvirkende i en tv-serie, er ikke mere iblandt os.

Han blev fundet død kun få timer efter sin 72-års fødselsdagsfest. Det var pornostjernen Ron Jeremy og en ven, som skulle have ham med til et møde tirsdag, der fandt ham. Det skriver hans manager Chuck Muth på Twitter.

Tilsyneladende er han sovet stille ind på privatadressen, Love Ranch-bordellet, der ligger vest for Las Vegas. Det skriver Sky News.

Han ejede fem legale bordeller i Nevada, der er den eneste stat i USA, som tillader prostitution.

Dennis Hof fotograferet ude for Moonlite BunnyRanch, der er et legalt bordel i Nevada.
Dennis Hof fotograferet ude for Moonlite BunnyRanch, der er et legalt bordel i Nevada. Foto: Reuters / Steve Marcus
Vis mere

Efter at han optrådte i tv-showet 'Cathouse', betegnede han sig selv som 'landets bedst kendte alfons'.

I juni vandt han nomineringen til et republikansk sæde i statsforsamlingen.

Hans øgenavn var 'Trump fra Pahrump', og han lagde ikke skjul på, hvem han selv ville stemme på: »Dette er virkelig Trumps bevægelse. Folk ... får nogen, som er ærlig, ind i Det Hvide Hus.«

Ron Jeremy, som var med til Hofs fest mandag aften, sagde, at da han og vennen fandt Dennis Hof, var hans krop allerede kold.

Dennis Hof får et kys på panden af Misty Matrix, hans veninde og prostituerede.
Dennis Hof får et kys på panden af Misty Matrix, hans veninde og prostituerede. Foto: Reuters / Steve Marcus
Vis mere

»Han var totalt stiv. Og jeg sagde 'Skat, vi har virkelig et problem her'.«

Sheriffen i Nye County, Sharon Wehrly, så Hof ved hans fødselsdagfest på et lokalt kasino-hotel sammen med flere end 100 venner

»Han sad på en stol og talte med folk, da jeg forlod stedet omkring 22-tiden. Jeg går ud fra, at det er at feste, når du er 72,« sagde hun.

Der er ingen indikationer på noget kriminelt ved dødsfaldet.

USAs kendteste alfons Dennis Hof, med to af sine prostituerede.
USAs kendteste alfons Dennis Hof, med to af sine prostituerede. Foto: Reuters / Steve Marcus
Vis mere

Dennis Hofs bordel 'Love Ranch' er et legalt bordel, der ligger uden for Pahrump, og som en del af hans politiske kampagne kæmpede han mod de ulovlige bordeller.

To gange er han blevet beskyldt for et seksuelt overgreb. Det seneste i september, som han nægtede.

Hans navn vil stadig stå på stemmesedlerne til novembers midtvejsvalg - de er nemlig allerede blevet sendt ud til vælgerne.

På valgstederne vil der være et opslag, der underetter vælgerne om hans død.